I en tid med internet og SMS'er er flaskeposten ved at være en uddød form for kommunikation.
Men de findes endnu.
I starten af december var Jakob Lykke Splidsboel på stranden ved Strøby Egede for at gå en tur med sin 2-årige sin Axel, og der fandt de en bemærkelsesværdig flaske.
- Jeg var ude for at gå en lille tur med min søn, da han pludselig finder en lille flaske med en sten og et brev i. Vi åbnede brevet, men kan jo ikke rigtig læse, hvad der står, siger Jakob Lykke Splidsboel til Ekstra Bladet.
Artiklen fortsætter under billedet

Ifølge Jakob befandt brevet sig i en almindelig vandflaske, hvor teksten stod på svensk. Derfor tror han, at flaskeposten har taget over sundet.
I første omgang valgte de at lægge brevet på Facebook i håb om at få hjælp til at oversætte teksten.
- Jeg har delt den blandt mine venner og bekendte, men vi har ikke fået henvendelser endnu, så vi er stadig nysgerrige, siger Jakob Lykke Splidsboel.
Jakob Splidsboel Lykke fandt brevet i starten af december og har haft det liggende på Facebook lige siden. Uden held, så nu håber han, at medierne kan hjælpe.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.