Bådflygtning efter flugt: Vi havde intet valg

Man rejser ikke bare tilbage til Eritrea, når først man er flygtet ud af landet. Dødsruten over Middelhavet er for mange det sikreste valg. Det fortæller Abel Kidan, som tog flugten over Nordafrika og siden Middelhavet, hvor han sammen med hundredevis af andre var til søs i flere dage.

Når først de flygtende står på kajen efter at have krydset Sahara og efter at have afleveret deres penge til menneskesmuglerne, er der kun en vej. Og det er videre. Uanset hvor farligt det sidste stykke til det forjættede Europa er.

- Alle mennesker vil søge over til det sted, som er sikrest, og for os er det sikreste alternativ at sejle over Middelhavet til Europa.

Se også: Amnesty opfordrer: Send omgående et skib til Middelhavet

Det fortæller Abel Kidan, som sidste år sejlede over dødsruten fra Libyen til Italien - en rute, der foreløbigt har kostet tusinder af mennesker livet. Og selvom de flygtninge har hørt løse rygter om farerne, der venter, så vil de blive ved med at rejse over, mener han.

- Folk har kun ringe idé om, hvor farlig turen er, men de ville tage den alligevel, for hvad er alternativet? Måske er risikoen med sejladsen den mindste af alle de farer, som kan møde dem, fortæller Abl Kidan i et interview med Ekstra Bladet TV.

Hør Abel Kidan fortælle om flygtningenes desperate valg i klippet over artiklen!

I lang tid efter Abel Kidans ankomst til Danmark, fik han ofte mareridt fra sin tur over Middelhavet, hvor han så en anden flygtningebåd synke:

Han har også en kommentar til de europæere, der helst bare lukker af for flygtningestrømmen:

Her kan du høre hele Abel Kidans historie:

102 kommentarer
Vis kommentarer