Baby af afdød dansk IS-kriger på vej til Danmark

En baby, der har opholdt sig i al-Hol-lejren i Syrien, er onsdag blevet overleveret til de danske myndigheder

Også danske 'Kristian', der menes at have kæmpet for ISIS, håber på, at den danske stat vil tage imod ham og hans søn. Video: Thea Pedersen / Sólfinn Hughes & Mikkel Cramon/Kristian Hansen

En knap et år gammel dreng, der har opholdt sig i al-Hol-lejren i Syrien, er onsdag blevet overleveret til de danske myndigheder.

Det oplyser Udenrigsministeriet i en pressemeddelelse.

- Udenrigsministeriets Borgerservice kan bekræfte, at et forældreløst barn på 11 måneder med dansk tilknytning er blevet evakueret til et tredjeland. Evakueringen er blevet gennemført af en dansk delegation ledet af en repræsentant for Udenrigsministeriet, lyder det fra Udenrigsministeriet.

Dette bekræftes også af det kurdiske selvstyres udenrigsminister, Dr. Abdulkarim Omar, på Twitter:

'I går den 19. november 2019 overleverede vi en dansk forældreløs baby fra IS-familier til en delegation fra Udenrigsministeriet i henhold til et officielt repatrieringsdokument underskrevet af selvstyret og den danske regering,' skriver han.

I tæt kontakt med pårørende
Ministeriet oplyser, at Udenrigsministeriets Borgerservice er i tæt kontakt med barnets pårørende i Danmark, som 'har overtaget ansvaret for drengen i det pågældende tredjeland'.

Ifølge TV 2 er drengen søn af en afdød dansk-somalisk kvinde, der rejste til Syrien i 2015. Adskillige danske fremmedkrigere er blevet dræbt i Syrien og Irak.

Ekstra Bladet har selv været bekendt med drengens eksistens, identitet og eksisterende situation som forældreløs dreng af forældre fra kalifatet.

Den 11 måneder gamle dreng har opholdt sig i al-Hol-lejren, hvor Røde Kors har taget vare om ham. Her har han befundet sig i en særlig afdeling, hvor han angiveligt har opholdt sig sammen med andre forældreløse børn.

'Find en løsning for os'
Al-Hol lejren huser op mod 70.000 kvinder og især børn, hvoraf det menes, at 20.000 er er under blot fem – og altså født som rendyrkede børn af Islamisk Stat.

Ekstra Bladet har selv mødt og stiftet bekendtskab med flere danske kvinder og børn i de famøse fangelejre i regionen.

Ekstra Bladet kunne onsdag afsløre, at danske 'Kristian' sidder fængslet som IS-kriger i Syrien. Han har i dag en søn på halvandet år med en ung syrisk pige.

- Sig til den danske stat, at de skal finde en løsning for os. Det duer ikke, at vi er her. Overhovedet ikke, fortæller 'Kristian' til Ekstra Bladet.

Tæt på Danske Kristian fra fængslet: Mit liv i kalifatet

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere