Baby blev kysset af familiemedlem: Var tæt på at dø

Den kun et-årige baby blev smittet med en sygdom og måtte i fire dage kæmpe for sit liv - nu advarer forældrene andre med små babyer 

Lille Kaylah var tæt på at dø på grund af et tilsyneladende uskyldigt kys. (Foto: Caters News)
Lille Kaylah var tæt på at dø på grund af et tilsyneladende uskyldigt kys. (Foto: Caters News)

Den kun et-årige baby Kaylah Merritt fra Darlington i Storbritannien måtte i fire dage kæmpe hårdt for at overleve, fordi hun var blevet smittet med sygdommen herpes, da et familiemedlem angiveligt gav den lille pige et enkelt kys i ansigtet.

Familiemedlemmet havde et såkaldt 'forkølelses-sår' forårsaget af herpes simplex virus, der også kaldes HSV-1-virus. Og med det uskyldige kærligt mente kys overførte familiemedlemmet sygdommen til den lille pige.

Den lille Kaylahs krop var dækket af smertefulde sår, og hun blev af lægerne diagnosticeret med sygdommen 'eczema herpeticum', der er en voldsom infektion med herpes virus.

Det skriver flere medier heriblandt RTL og Caters News.

Moderen til lille Kaylah, Brogan Thomas har også lagt et opslag ud på facebook, hvor hun fortæller om Kaylah's ulykkelig sygdoms-historie. Opslaget er blevet delt 31.000 gange og har fået 7.200 kommentarer,

Den lille piges forældre Brogan Thomas og Connor Merritt, der begge er 22 år gamle,  var skræmt fra vid og sans over deres datters smertefulde sygdom og skyndte sig at køre hende til behandling på skadestuen.

Kaylah måtte igennem to omgange antibiotika og adskillige forskellige cremer for at blødgøre hendes ekstremt kløende hud. Og ifølge lægerne kunne sygdommen faktisk have kostet den lille pige livet.

(artiklen fortsætter under billedet)

Her ses lille Kaylahs ben og mave, der er dækket med store sår. (Foto: Caters News.)
Her ses lille Kaylahs ben og mave, der er dækket med store sår. (Foto: Caters News.)

Ekstra Bladet kontaktede Brogan Thomas, der forklarer, at hun sammen med sin ægtemand Connor nu vil advare andre unge forældre mod den smitsomme sygdom, der i nogle tilfælde kan være livsfarlig for små børn.

- Mit råd er, at man ikke skal kysse helt små babyer. Selv om man ikke har et synligt forkølelsessår, kan man nemlig stadig være bærer af smitten, siger Brogan til Ekstra Bladet og tilføjer:

- Min datter er langsomt begyndt at få det bedre, men hun er stadig ikke helt sig selv, selv om det er mere end en måned siden, at hun for alvor var syg, forklarer Brogan.

Var det et familiemedlem, der kyssede og smittede Kaylah?

- Vi er ikke sikre på, hvem det var, siger Brogan.

Til Caters News fortæller Brogan også følgende:

- Da lægerne fortalte mig, hvor farlig sygdommen er, græd jeg meget og tænkte over, at jeg kunne have mistet min datter på grund af et lille dumt kys, fortæller Brogan til Caters News, og Connor tilføjer:

- Jeg kunne næsten ikke tro, at det hele skete på grund af et kys. Hvis vi ikke var kørt på hospitalets skadestue med det samme, kunne vi have mistet Kaylah.

Se også: Smittede sin baby med dødelig virus: Nu advarer hun andre kvinder

Moderen Brogan Thomas forklarer, hvordan hun opdagede Kaylahs sygdom:

- Kaylah græd så meget og så højt, at jeg vidste, at hun havde store smerter. Da jeg ville give hende et bad, fik jeg pludselig øje på de mange sår på hendes ben. Det var som et forfærdeligt mareridt. Der var udslæt og sår alle vegne på hendes krop, og hun skreg i smerte.

På hospitalet fortalte lægerne, at den lille Kaylah angiveligt var blevet kysset på læben af en person med et 'forkølelsessår'. Og fordi babyers immunsystem ikke er stærkt nok, havde Kaylah udviklet udslæt og sår på grund af herpes-smitten.

Her en måned senere skal Kaylah stadig have medicin dagligt, indtil virusen er helt væk, og hun bliver tjekket af en læge en gang om ugen.

- Jeg blev så ekstremt lettet, da jeg fandt ud af, at Kaylah var i bedring. Jeg er lykkelig over, at hun i dag kan nyde sit legetøj og glædes over, at vi krammer hende.

Cotnnor og Brogran står her med deres lille datter Kaylah, der i dag har det meget bedre. (Foto: Caters News)
Cotnnor og Brogran står her med deres lille datter Kaylah, der i dag har det meget bedre. (Foto: Caters News)

Ifølge Statens Serum Institut kan herpes simplex virus (HSV) kan give en infektion, der viser sig som små klare væskeblærer på et afgrænset område på huden eller slimhinderne. I daglig tale kalder man dette for "herpes". Der findes to virustyper: type 1 er den hyppigste årsag til forkølelsessår (herpes labialis), og type 2 er typisk årsag til herpes på kønsdelene (herpes genitalis).

Der har tidligere været sager, hvor små babyer er døde af herpes. Det kan du læse om her i Fox News og irish Independent

 

1 af 3 Her ses lille Kaylahs ben og mave, der er dækket med store sår. (Foto: Caters News.)
2 af 3 Connor og Brogan står her med deres lille datter Kaylah, der i dag har det meget bedre. (Foto: Caters News)
3 af 3 Lille Kaylah var tæt på at dø på grund af et tilsyneladende uskyldigt kys. (Foto: Caters News)
16 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere