Baby født i toget får gratis transport i 25 år

En lille pige der kom til verden under usædvanlige omstændigheder, har fået en gave af togselskabet

Heldigvis trådte to sygeplejersker og en læge til, da en kvinde gik i fødsel på et togtoilet. Foto: Colourbox
Heldigvis trådte to sygeplejersker og en læge til, da en kvinde gik i fødsel på et togtoilet. Foto: Colourbox

En lille irsk pige kom uventet til verden tirsdag eftermiddag på lokaltoget mellem Galway og Dublin.

En kvindelig passager vidste, at der var noget på færde, da hun hørte en kvinde skrige på et af togets toiletter. Derfor åbnede hun døren og fandt en kvinde, der sagde, at hun var gået i fødsel.

Det fortæller hun til det irske medieselskab RTÉ.

Heldigvis var en læge og to sygeplejersker til stede og hjalp den lille pige til verden.

Mor og barn blev hastet til hospitalet med ambulance, da toget ankom til stationen i Dublin. De har det begge godt, skriver BBC.

En talsperson fra den irske jernbane Iarnród Éireann siger nu, at de vil give gratis transport til barnet 'gennem hendes barndom og op til en alder af 25' på grund af de helt unikke omstændigheder omkring den måde, hun kom til verden på.

'Vi er taknemmelige over for både passagerer og personale, der assisterede, og for at moderen sikkert fødte sin lille datter ombord på toget', siger talspersonen til BBC.

113 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere