Baby født med fodboldmave overlever trods alle odds

En lille dreng født med en opsvulmet mave modbeviste lægerne, som var sikre på, at han ikke ville overleve

Miles blev født med en mave, der var opsvulmet som en fodbold. (Foto: Caters)
Miles blev født med en mave, der var opsvulmet som en fodbold. (Foto: Caters)

Det er alle forældres mareridt at få at vide, at der er noget galt med deres barn. Derfor var Stacey Skinner fra den nordøstlige by Norwich i Storbritannien naturligvis forfærdet, da hun i 28. uge af sin graviditet fik at vide, at hendes søn ville blive født med en opsvulmet mave og derfor kun havde en lille chance for at overleve.

Den sjældne lidelse betød, at Stacey Skinners lille drengs mave var på størrelse med en fodbold. Hans krop er nemlig ikke i stand til at nedbryde fedt, men transformerer det i stedet til væske.

Det fik lægerne til at advare Stacey Skinner på det kraftigste - hendes dreng ville måske slet ikke overleve fødslen, så forældrene kunne lige så godt begynde at planlægge hans begravelse.

Anden sport - 25. mar. 2015 - kl. 22:55 To-årig sætter vild rekord med bue og pil

Alligevel gjorde lægerne deres bedste for at få drengen til verden. De måtte blandt andet dræne hans underliv for 400 milliliter væske, inden han blev født ved kejsersnit.

Efterfølgende måtte drengen, som har fået navnet Miles, blive på hospitalet de næste 12 uger, før hans mave var sunket sammen til almindelig størrelse. Gennem de første par uger af hans liv fik han hver dag 25 milliliter medicin for at reducere den opsvulmede mave.

Samfund - 23. mar. 2015 - kl. 06:54 TV: Troede babyen var en pige: Her får de kæmpechok

I dag er Miles ni måneder gammel, og han har dermed modbevist lægernes bange anelser for hans helbred. Moren, Stacey Skinner, fortæller Daily Mail, at hans mave stadig er lidt mere rund end andre babyers, men hun er sikker på, at han vokser fra det.

Hans lidelse betyder, at han ikke må spise mad med højt fedtindhold eller med protein fra køer. Derfor skal han undgå mælk og ost, og må kun få madvarer som kylling, fisk, æggehvider, pasta og grøntsager.

Om få måneder kan Miles fejre sin første fødselsdag, men i stedet for selv at blive overdynget af gaver, beder forældrene om donationer til det hospital, som reddede deres søns liv. Familien har allerede samlet over 2.000 kroner.

2 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere