Baby smittet med mæslinger

Et barn på ti måneder er smittet med mæslinger. Det skriver Styrelsen for Patientsikkerhed i en pressemeddelelse

Mæslinger er en yderst smitsom virus - få mere at vide her. Video/redigering: AP/Signe Skov.

Et barn på ti måneder er smittet med mæslinger. Det skriver Styrelsen for Patientsikkerhed i en pressemeddelelse.

Barnet, der kommer fra Køge-området, har opholdt sig i en vuggestue og dagpleje, hvor der kan være andre børn, som ikke er vaccineret mod mæslinger.

Se også: Mors opslag går Danmark rundt: - Vi kan intet gøre men det kan DU

Styrelsen oplyser, at forældre i de pågældende institutioner er blevet informeret om smitterisiko.

'Både vuggestuen og den pågældende dagplejer har allerede informeret forældrene om, at der har været mæslingesmitte og videregivet vores information om, hvordan de skal forholde sig.'

'Har man børn i institution, og har man ikke modtaget information om mæslinger, behøver man altså ikke være bekymret,' lyder det fra Bente Møller, der er overlæge og sektionsleder i Styrelsen for Patientsikkerhed, i pressemeddelelsen.

Styrelsen for Patientsikkerhed oplyser til Ekstra Bladet, at de fik informationen om det smittede barn fra en læge på et sygehus, der havde været i kontakt med barnet.

Hvordan barnet blev smittet, ved de ikke endnu, da det er Statens Serum Institut, der skal fastslå det, men Styrelsen for Patientsikkerhed formoder, at barnet er blevet smittet i Danmark.

Myter om mæslinger

1.
I 1998 skrev den britiske forsker Andrew Wakefield en artikel i den højt ansete videnskabelige tidsskrift 'Lancet', hvor han viste en forbindelse mellem MFR-vaccinen og autisme. Hans forskning er dog siden blevet trukket tilbage, fordi den var forfalsket og fabrikeret. I 2010 blev Andrew Wakefield endda dømt uredelig, mistede sin lægeautorisation, og Lancet trak artiklen tilbage.

Alligevel skaber Wakefields forskning stadig i dag en bekymring om, at mæslinge-vaccinen skulle øge risikoen for senere at udvikle autisme.

2.
At MFR-vaccinen skulle indeholde kviksølv er også et myte, der gentagende gange er blevet afkræftet.

Myten er opstået, fordi man tidligere har brugt det mikrobedræbende molekyle 'thiomersal', der indeholder ethylkviksølv. Det blev dog fjernet globalt fra vacciner i 1990'erne og i Danmark i 1992. Det findes derfor ikke i MFR-vaccinen

3.
En tredje myte er, at en sygdom som mæslinger gør immunsystemet stærkere – og at man ved at give vaccinen ikke lader immunsystemet udvikle sig naturligt.

MFR-vaccinen er levende, svækkede celler, der bliver sprøjtet ind i kroppen. Kroppens immunsystem er allerede i overtal, når cellerne kommer ind, og derfor bliver man ikke syg af vaccinen. Forskning har vist, at immunforsvaret derimod endnu stærkere af vaccination.

2018 fik unge hollændere efter lodtrækning enten BCG-vaccine mod tuberkulose eller saltvand uden virkning.

Fire uger efter blev alle deltagerne udfordret med gul feber-virus, som intet har med tuberkulose at gøre.

Studiet afslørede, at de vaccinerede nogle uger senere havde væsentligt mindre virus fra gul feber i blodet, end kontrolgruppen der fik saltvand.

Kilder: Videnskab.dk, Medicin.dk, Statens Serum Institut

Hjælp at hente
Palle Valentiner-Branth, der er leder af Afsnit for Vaccineforebyggede Sygdomme på Statens Serum Insititut siger, at voksne og børn under fem år er eksponerede for at blive smittet.

- Når man bliver født, får man en pakke med antistoffer med fra moderen, og det beskytter den første del af livet. Men vi kan godt se, at børn under et år for mæslinger. På ti år i Danmark har vi haft 172 tilfælde, og 14 af de tilfælde, altså under ti procent er hos børn under et år, fortæller han.

Sygdommen er dog ikke farligere for babyer end for andre.

- Mæslinger er en sygdom, som langt de fleste af os kommer igennem og også uden men, selvom det kan være en ubehagelig og alvorlig sygdom, siger Palle Valentiner-Branth.

Har man været i kontakt med en person med mæslinger uden at man selv er vaccineret er der heldigvis hjælp at hente.

- Inden for de første tre døgn kan man blive vaccineret og nå at blive beskyttet mod sygdommen, og hvis man er længere tid om det, mellem tre og seks døgn, kan man behandle med antistoffer, der beskytter mod at udvikle mæslingesygdomme, fortæller Palle Valentiner-Branth

Sådan ser mæslinger ud. Foto: Shutterstock Samfund - 25. feb. 2019 - kl. 17:25 Statens Serum Institut bekræfter: Tale om nationalt udbrud

Mæslinger er en af de mest smitsomme virussygdomme, vi kender. Den smitter gennem små dråber i luften, og man kan være så uheldig at blive smittet, hvis man for eksempel sætter sig ind i et tog, hvor der tidligere har siddet en person, der er smittet med mæslinger.

Man kan dog kun blive smittet med mæslinger, hvis man ikke er vaccineret eller har haft sygdommen tidligere.

I Danmark får alle små børn tilbudt en MFR-vaccination, når de er 15 måneder gamle, og siden foråret 2018 har alle voksne, der ikke allerede er vaccineret, også kunne få vaccinen gratis.

Arkivfoto: Shutterstock Samfund - 20. feb. 2019 - kl. 05:41 Mæslingevaccine til babyer kommer for sent

82 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere