Baby var overvåget af kamera: Så fik moren øje på det uhyggelige

Svenske Malin fik øje på noget skræmmende i soveværelset, da hun så filmen fra en baby-alarm, der overvågede hendes mave-syge datter på to år

Den 30-årige svenske kvinde Malin Mäntylä fra Stockholm-forstaden Märsta fik for nylig et chok, da hun fulgte med i kamera-overvågningen af sin mavesyge datter, som hun tidligere havde lagt til at sove inde i soveværelset. Synet var så skræmmende, at det gav Malin gåsehud på armene af angst.

- Jeg var bange for, at der skulle ske noget med min datter, fortæller Malin til den svenske avis Expressen. Ekstra Bladet har også været i kontakt med Malin, der har givet os tilladelse til at bruge hendes billeder.

Den uhyggelige hændelse fandt sted sidste fredag, da lille Nova var lagt til at sove og Malin inde i stuen fulgte med i baby-alarmens kamera, fordi hendes datter havde ondt i maven.

Malin slog sig ned i sofaen i stuen for at se lidt tv. Og så hørte hun pludselig en mærkelig lyd fra baby-alarmen, der gjorde hende bange.

- Jeg hørte den her underlige lyd fra baby-alarmen. Det løs som en mandestemme. Så kiggede jeg på baby-alarmens kamera. Og på billedet så det ud, som om der stod et lille barn ved siden af min datters seng, forklarer Malin til den svenske avis Expressen.

Her på baby-alarmens film-kamera fik Malin øje på en skikkelse i venstre side af billedet, der lignede et lille barn, der stod ved siden af hendes to-årige datters seng, mens datteren sov. (Foto: Privatfoto)
Her på baby-alarmens film-kamera fik Malin øje på en skikkelse i venstre side af billedet, der lignede et lille barn, der stod ved siden af hendes to-årige datters seng, mens datteren sov. (Foto: Privatfoto)
 

Malin løb hurtigt ind i soveværelset for at undersøge om lille Nova sov, og hvad der egentlig skete i værelset. Og da hun bagefter gik tilbage til stuen og så på baby-alarmen, så det stadig ud, som der stod et lille barn ved sengen.

Malin tog et stillbillede af baby-alarmens billede og sendte det til sin kæreste, der var på besøg hos en ven.

- Jeg var skræmt og bange, og jeg ønskede, at han skulle komme hjem. Han syntes også, at det så ud, som om der stod en person ved sengen. Men han tog det helt roligt, fortæller Malin om sin kæreste, der ikke tror så meget på den slags ting.

Malin bestemte sig efterfølgende for at dele det uhyggelige billede på en 'mor-gruppe' på Facebook.

- Der var faktisk mange, som tog det hele alvorligt. Men mange sagde også, at det var et fake-billede, og at jeg bare løj.

Selv om det ikke videnskabeligt er blevet bevist, at der eksisterer spøgelser, så vil Malin stadig ikke udelukke, at der skete noget ganske usædvanligt i soveværelset.

- Jeg tror, at der findes noget efter døden. Og der findes jo mange ting, som er svære at forklare. Jeg tror på, at man kan våge over sine slægtninge, efter at man er død. Men man kan jo tro på, hvad man vil. Det er helt op til en selv, siger Malin.

30-årige svenske Malin med sin 2-årige datter Nova. (Foto: Privat)
30-årige svenske Malin med sin 2-årige datter Nova. (Foto: Privat)
 

1 af 3 Her på baby-alarmens film-kamera fik Malin øje på en skikkelse i venstre side af billedet, der lignede et lille barn, der stod ved siden af hendes to-årige datters seng, mens datteren sov. (Foto: Privatfoto)
2 af 3 30-årige svenske Malin med sin 2-årige datter Nova. (Foto: Privat)
3 af 3 
175 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere