Turister på hajsafari i sydafrikanske Mossell Bay fik et voldsomt og sjældent syn at se, da de tilabge i februar var på en bådtur med fotograf og dykkerinstruktør Rainer Schimpf.
Tyskfødte Schimpf tog dem nemlig med til den lille ø Seal Island, som har fået sit navn, fordi den er hjemsted for i omegnen af 64.000 sæler.
Den store sælbestand gør øen til lidt af et tag-selv-bord for hvidhajer, hvilket især gælder tidligt på året, hvor der er en overflod af sælunger, som skal lære at svømme.
Det var netop en af sælungernes uforsigtighed, som blev til en storslået oplevelse for alle om bord på båden.
- Vi kunne se en af sælerne svømme væk fra øen og tættere på båden. Mens den svømmede gik, det op for os, at det ikke var en god ide for sælen, for jo længere væk den svømmer, jo større chance er der for at blive angrebet af et rovdyr, siger Rainer Schimpf.
- Men sælen vendte faktisk om, den kiggede tilbage mod øen som om den indså, at det her ikke var en god ide.
- I næste øjeblik angreb en haj sælen og gjorde det af med den, fortæller Rainer Schimpf om sælens skæbnesvangre øjeblik, som du kan se i videoen over artiklen.
Ifølge 48-årige Schimpf er det ekstremt sjældent at mennesker ser den type angreb fra hajer, da angrebet ikke blev fremprovokeret på nogen måde.
- Der var intet lokkemad i vandet, så hajen blev ikke provokeret til at være aggressiv eller ændre sin adfærd overhovedet, det var en fuldstændig naturlig adfærd, og vi var virkelig privilegerede at se det.
- For mig personligt var det utroligt at se, utroligt at vise vores gæster hvad naturen handler om, og hvordan hvidhajer fungerer, lyder det fra fotografen.
Haj amok i ædegilde - og lille dreng elsker det
Sej sæl giver haj én på kassen
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.