Bad Boy-dating hitter

Eksperter: Derfor søger kvinder kærligheden hos indsatte

Mange danske kvinder vil gerne date indsatte (Arkivfoto: Polfoto)
Mange danske kvinder vil gerne date indsatte (Arkivfoto: Polfoto)

I Facebook-gruppen 'Date en indsat' står kvinderne i kø for at komme på date bag tremmer, men hvorfor er det egentlig så interessant? Ekstra Bladet har talt med en sexolog og en kønsforsker, som er enige om, at det især er tanken om 'en bad boy', der lokker kvinderne.

- De indsatte repræsenterer en klassisk mandetype, som er en der er farlig og lever på kanten. Det er en, der ikke er bange, han er krigerisk og tør bryde loven og normerne, siger Christian Groes, der er kønsforsker på Roskilde Universitet.

Ekstra Bladet har tidligere talt med en kvinde, der netop var tiltrukket af det forbudte.

- For mit vedkommende er det 'bad boy'-looket, der tiltrækker mig, og jeg synes også, de er lidt mere interessante, fordi de har gjort noget, de ikke må, siger kvinden, der ikke ønsker sit navn frem.

Sexolog Vivi Hollænder peger på, at mange kvinder har en drøm om netop at kunne tæmme denne type mand.

Hyper-maskulin
- Man tænder på det her hyper-maskuline udtryk med et håb om, at han vil vise sig at være blød indeni. Man håber, at lige præcis overfor mig vil han være blød og medgørlig, og at lige præcis jeg kan tæmme ham, siger Vivi Hollænder.

Der kan dog også være andre grunde til, at kvinderne går efter indsatte - og nogle årsager er mere 'pæne' end andre, mener hun.

Jannie og Søren er klar til et liv sammen (Foto: Privatfoto) Tæt på Jannie, 32 år: Derfor giftede jeg mig med en fange

- For nogle kvinder er det tanken om, at man kan få hans liv på rette vej, og det kan være udmærket i de tilfælde, hvor det faktisk virker. For andre handler det om, han ikke kan løbe nogle steder, og at der derfor ikke er så stor konkurrence, siger Vivi Hollænder.

Hun mener desuden, at nogle kvinder gør det for berømmelsen eller opmærksomhedens skyld, især hvis der er tale om en meget kendt indsat som for eksempel Peter Lundin.

Det er naivt
Ifølge Christian Groes er det naivt at tro, at man kan tæmme den farlige mand.

- Selvom de fleste mennesker har noget godt i sig, ligger der en vis naivitet i at tro, at man kan ændre ham, siger han.

Christian Groes mener desuden, at jagten på en 'bad boy' for nogle kvinder er et opgør med den bløde, moderne mand, der ikke kan finde ud af at slå i bordet og 'være en ordentlig mand'.

- For nogle kvinder er det et oprør mod vattede, danske mænd, som ikke kan finde ud af at markere sig. Derfor forestiller mange sig, at visse typer kriminelle kan leve op til det at være en rigtig mand, siger han.

For nogen ender fængsels-flirten med ægteskab. Søren Mogensen, der er dømt for væbnet røveri, blev gift sidste år med en 32-årig pædagogstuderende, som datede ham i Renbæk Statsfængsel - læs deres historie i Ekstra.

Søren Mogensen mødte Jannie mens han sad inde for væbnet røveri og parret blev gift i fængslet. (Foto: Privat)
Søren Mogensen mødte Jannie mens han sad inde for væbnet røveri og parret blev gift i fængslet. (Foto: Privat)
 

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere