Bad ikke her: Endnu en sundhedsskadelig sø

Blågrønne alger gør, at badning i Ring Sø nær Horsens frarådes

To badesøer er ramt af blågrønne alger, hvorfor du ikke må bade i dem. Arkivfoto: Ritzau Scanpix.
To badesøer er ramt af blågrønne alger, hvorfor du ikke må bade i dem. Arkivfoto: Ritzau Scanpix.

En kølig dukkert i en sø for at dulme den lumre sommervarme kan virke som verdens bedste idé.

Det er dog ikke tilfældet, hvis du befinder dig nær Horsens. Her frarådes badning nu i hele to søer - Blidsø nord for Sønder Vissing (som har været frarådet siden sidste uge, red.) og Ring Sø ved Brædstrup. Det skriver tv2ostjylland.dk.

Hunde bør heller ikke bade i søerne.

- Man bør altid kigge på det vand, man vil bade i. Se, om det er klart. Man bør ikke bade, hvis vandet er så uklart, at man ikke kan se sine fødder, når man står i vand til knæene. Så kan det nemlig være fyldt med alger, siger Simon Marsbøll, biolog i Natur og Miljø i Horsens Kommune, til Tv2 Østjylland. Arkivfoto: Ritzau Scanpix.

Kan give forgiftning
Begge steder er der konstateret blågrønne alger, som har perfekte forhold lige nu med søvand kombineret med solskin og varme.

- Så længe det vindstille, solrigt og varmt, kan det vare en måned eller to, siger Simon Marsbøll, der er biolog i Natur og Miljø i Horsens Kommune, til TV2 Østjylland.

Blågrønne alger kan danne giftstoffer, og det kan give forgiftning, hvis man sluger meget af det vand, de befinder sig i. Det er forekommer dog sjældent. Derimod er det mere almindeligt, at man reagerer på blågrønne alger med hudirritation og udslæt.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Denne uges gode vejr har fået folk til at strømme til badestederne, men hvor meget tænker badegæsterne egentlig over smittefare?

Video/redigering: Stine Tidsvilde/Kristian Hansen

59 kommentarer
Vis kommentarer