Bærbare computere tilbagekaldes: Kan bryde i brand

Der er risiko for at en løs skrue kan få en bærbar computer fra Lenovo til at antænde

En løs skrue, der kan få en en bærbar computer til at antænde, er årsagen til, at det kinesiske firma Lenovo lige nu tilbagekalder tusindvis af computere.

Det skriver Ingeniøren.

Der er tale om computeren Thinkpad X1 Carbon, der er vældig populær, da den flere gange er blevet hyldet som en af de bedste bærbare computere til en fornuftig pris.

Se også: MacBooks dødsfjende er tynd, lækker - og lidt for dyr

- Lenovo har modtaget tre kundeindberetninger på verdensplan om en overophedning relateret til en løs skrue, som har resulteret i skader på kundernes bærbare. Lenovo har ikke modtaget nogen indberetninger om skade på personer eller andre ejendele end selve de bærbare computere, skriver firmaet i en pressemeddelelse.

Ifølge Lenovo er der kun problemer med modellen ThinkPad X1 Carbon 5th Generation, som er fremstillet i perioden mellem december 2016 og oktober 2017.

I USA og Canada alene er der solgt 83.500 bærbare af denne model, skriver Ingeniøren.

Men Lenovo er lang fra det eneste mærke, som har måtte tilbagekalde computere.

I januar måtte firmaet HP tilbagekalder over 100.000 bærbare på grund af defekte batterier, som også var brandbare. Der var tale om flere modeller, der var solgt fra marts 2013 til oktober 2017.

Se også: HP kalder batterier tilbage på bærbare computere

Foto: Colourbox Tips og guides Du behøver ikke købe ny: Sådan får du en hurtig computer

39 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere