Bagagemedarbejdere genoptager arbejde i lufthavn efter trusler

Bagagemedarbejdere er utilfredse med, at en kollega ikke er medlem af 3F, men af Ingeniørforeningen, IDA

Bagagemedarbejdere fra 3F har onsdag eftermiddag genoptaget arbejdet i Københavns Lufthavn efter en fagforeningskonflikt.

Det siger Henrik Bay-Clausen, formand for 3F Kastrup, efter at Arbejdsretten har vurderet, at der er tale om en overenskomststridig nedlæggelse.

- Arbejdsretten kommer med kraftigt pålæg om at genoptage arbejdet, og det bliver med skærpet bod i udsigt.

- Jeg tror, der bliver ro på, og at man går i arbejde. Jeg har ikke grund til at tro andet i hvert fald, siger Henrik Bay-Clausen.

Bagagemedarbejdere fra SAS Ground Handling (SGH) er utilfredse med, at en kollega vil være medlem af en anden fagforening end 3F. Den pågældende medarbejder er blevet truet til at skifte fagforening.

Da medarbejderen mødte på job onsdag, nedlagde kollegerne arbejdet. To gange i sidste uge nedlagde medarbejderne hos SGH deres arbejde i Københavns Lufthavn i flere timer.

37 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere