Bageri bøjer sig i rugbrødsstrid: Genintroducerer populært brød

Lagkagehuset Langenæs i Aarhus har efter en lang strid med utilfredse kunder valgt at genintroducere det populære rugbrød AROS-brødet

Det berømte Aros-rugbrød er blevet omdrejningspunktet i en strid mellem Lagkagehuset og vrede kunder i Østjylland. Foto: Pr-foto/Langenæs Bageriet
Det berømte Aros-rugbrød er blevet omdrejningspunktet i en strid mellem Lagkagehuset og vrede kunder i Østjylland. Foto: Pr-foto/Langenæs Bageriet

Hvis man vil have sin vilje hos Lagkagehuset, så skal man tilsyneladende bare begynde at kaste brød efter ekspedienterne og skrive sure opslag på deres Facebook-side.

Det har i hvert fald virket for de mange utilfredse kunder, der ville have AROS-brødet tilbage på hylderne hos den store bageri-kæde.

- Vi genintroducerer det klassiske AROS-rugbrød i Aarhus og uddeler 1.000 gratis brød i Lagkagehusets butikker i Aarhus, lørdag, skriver Lagkagehuset Langenæs på deres Facebook-side.

Det berømte Aros-rugbrød er blevet omdrejningspunktet i en strid mellem Lagkagehuset og vrede kunder i Østjylland. Foto: Pr-foto/Langenæs Bageriet Samfund - 23. jan. 2019 - kl. 16:11 Overfuset af rasende kunder: Bageri må sende ekspedienter hjem

Ændret opskrift
Rugbrødsstriden i Aarhus har fået stor opmærksomhed i både medier og på Facebook, og det har måske været med til at ændre bageriets holdning.

I hvert fald kommer brødet nu tilbage på hylderne, og det kan faktisk allerede købes lørdag 26. januar, hvor de 1000 gratis brød også vil blive uddelt.

Da Lagkagehuset overtog Langenæs-bageriet, lovede de, at de ville beholde mange af de populære brød og kager på hylderne. Alligevel ændrede de på opskriften i AROS-brødet, og det gjorde en hel masse kunder sure.

Nu vil de så gå tilbage til den oprindelige opskrift, men samtidig beholder de det nye, økologiske AROS-brød, som de selv introducerede. Forskellen på de to brød var ifølge dem selv, at det nye brød var bagt på surdej og uden karamel.

- Det er noget fusk, og de burde skamme sig. Smagen har altid været god, og rugbrødet har altid været det bedste i byen, men det her er en sekundavare. De tager røven på folk, og jeg nægter at tro på, at det kun er brugen af økologiske vare, der får smagen til at ændre sig så meget. Det vil jeg ikke betale for, sagde den trofaste kunde Bo Hermansen til Ekstra Bladet 9. januar.

I fremtiden vil der forhåbentligt være noget for enhver smag, så både Bo Hermansen og andre kunder, som vil have det nye økologiske brød, kan blive tilfredse.

Ekstra Bladet har forgæves forsøgt at få en kommentar fra Lagkagehuset.

Se også: Rugbrødskrig brudt ud: Vred kunde kylede rugbrød efter ansat

70 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere