Bagerjomfru fik skåret fire fingre af

Det gik grueligt galt, da en bagerjomfru fra Lolland skulle skære brød lørdag eftermiddag

Foto: Jens Christian Top / Ritzau/Scanpix
Foto: Jens Christian Top / Ritzau/Scanpix

En blot 22-årig ansat hos Pabst Bakery i Maribo mistede lørdag fire fingre, da hun skulle skære brød til en kunde ved hjælp af forretningens brødskæremaskine.

Det skriver TV2 ØST.

- Fire af hendes fingre er kørt af næsten helt nede ved håndrodden. Det gør ondt bare at læse det, siger Jesper Andersen Sieck, fungerende politikommissær ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, til mediet.

Den unge kvinde måtte efterfølgende hastes til Odense Universitetshospital med en lægehelikopter. Der er intet nyt om hendes tilstand.

Arbejdstilsynet vil nu gå ind i sagen for at kortlægge præcist, hvad der er sket. Blandt andet skal Tilsynet undersøge om alle sikkerhedsregler på arbejdspladsen er overholdt.

Til TV2 ØST oplyser ejeren af Pabst Bakery, Marc Pabst, at folk er meget påvirkede af situationen.

- Vi er knust over, at en god medarbejder og tæt ven et kommet til skade. Alle de pågældende ansatte er for berørte til at kunne udtale sig lige nu, skriver han til mediet.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere