Ved du noget, eller så du, hvad der skete, så hører vi meget gerne fra dig? Tip os på 1224@eb.dk eller sms/mms på 1224 (alm. takst)
Det skulle have været en munter aften i Cirkus Trapez, da det besøgte Kerteminde tirsdag aften.
Men sådan blev det ikke for alle. Dyreaktivister fra organisationen X demonstrerede foran teltet på cirkuspladsen, og det udviklede sig til et større drama, hvor politiet måtte tilkaldes.
Det hele startede, da en gruppe på omkring 20 demonstranter var samlet foran cirkusteltet, hvor Cirkus Trapez' forestilling skulle til at gå i gang.
Her larmede, dyttede og råbte de under hele første akt, og så fik både cirkusdirektør Isabella Enoch Sosman og sprechstallmeister David Sosman nok.
Artiklen fortsætter under billedet
I pausen udviklede det sig hurtigt til et heftigt skænderi mellem dyreaktivisten Annasofie Juel Berg og flere af de ansatte i cirkusset med David Sosman i spidsen.
Som til et verdensmesterskab i mudderkastning fløj beskyldningerne frem og tilbage, ligesom der opstod ballade foran måbende børnefamilier.
Ekstra Bladet har været i kontakt både Annasofie Juel Berg og David Samson, der hver især giver sin version af sagen herunder:
Politiet måtte tilkaldes
Ekstra Bladet har i kølvandet på cirkus-dramaet været i kontakt med Fyns Politi.
Kommunikationsrådgiver Charlotte Nyborg bekræfter over for Ekstra Bladet, at der var givet tilladelse til en demonstration på stedet med afslutning klokken 19.00.
Samtidig kan politiet oplyse, at de sendte en patrulje til stedet klokken 19.51.
Efter sigende var tumulten overstået, da politiet kom frem.
Ekstra Bladet har også talt med Isabella Enoch Samson, der bekræfter, at der var en episode tirsdag aften.
Ved du noget, eller så du, hvad der skete, så hører vi meget gerne fra dig? Tip os på 1224@eb.dk eller sms/mms på 1224 (alm. takst)