Annonce:
Annonce:

Ballade på campingplads: 'Fucking perker'

Esmat Ramzi Abuzaid blev kaldt 'fucking perker' af Reersø Camping. Nu sagsøger han for racisme

Esmat Ramzi Abuzaid har fået nok af fordomme og rascisme i hverdagen. Privatfoto
Esmat Ramzi Abuzaid har fået nok af fordomme og rascisme i hverdagen. Privatfoto
Annonce:
Følg Samfund

'Du er så fuld af løgn, send mig en kvittering. Få dig dog et rigtigt job i stedet for at snyde og bedrage din fucking perker'.

Sådan skrev Reersø Camping til Esmat Ramzi Abuzaid, da han kontaktede deres kundeservice for at høre om et beløb, der var blevet trukket fra hans konto.

Nu har han sagsøgt campingpladsen for racisme.

Michael Rasmussen, der ejer Reersø Camping, har samtidigt meldt Esmat Ramzi Abuzaid til politiet for svindel.

1444 kroner
Esmat kontaktede campingpladsen, da han i sine forældres kontoudtog kunne se, at der var blevet trukket et beløb via mobilepay, som de ikke kunne genkende.

'Hej, Jeg er ved at kigge min konto igennem og kan se, der er hævet 1444,- via mobilepay til jer med ovennævnte referencenummer.

Jeg vil blot høre om, i hvilken sammenhæng det er blevet hævet', stod der i mailen.

Annonce:

Da campingpladsen så svarede ham tilbage, blev han efterladt i chok, da han blev kaldt 'fucking perker'.

- Ganske ærligt, så tænkte jeg: What the fuck? Kan I virkelig være seriøse? Jeg blev pissesur og frustreret, siger Esmat.

Han forklarer, at hans søgsmål mod campingpladsen på 25.000 kroner er en principsag, da han har fået nok af grimme og racistiske udråb mod ham.

- Jeg synes slet ikke, det er i orden at bruge sådan et ord. Hvis jeg var blevet kaldt et dumt svin eller nar eller noget helt tredje, så havde jeg bare tænkt, at det var barnligt. Men når de kalder mig perker, fordi de kan læse, at mit navn ikke er dansk, så er det for meget til, at jeg bare lige sluger den, siger Esmat og understreger, at det ikke handler om penge.

Politianmeldt for svindel
Michael Rasmussen, der ejer Reersø Camping, undskylder mange gange for sprogbruget, der blev brugt i mailen.

Annonce:

- Det er jo aldrig nogensinde okay at skrive sådan. Det har vi undskyldt for mange gange og også til Esmat. Vi kan ikke gøre mere, siger han.

- Vi har fået dødstrusler og andre truende opkald efter episoden. Det har fandeme været ubehageligt, siger Michael Rasmussen.

Han forklarer dog udbruddet med, at Reersø Camping er forsøgt svindlet et hav af gange.

- Vi har mange gange prøvet, at folk vil svindle os på mobilepay, og derfor reagerer vi selvfølgelig, når han sender et forkert mobilepay nummer, forklarer Michael Rasmussen.

Michael Rasmussen er overbevist om, at Esmat forsøgte at svindle Reersø Camping, og derfor har han har politianmeldt ham for svindel. Det skyldes, at Esmat sendte et forkert screenshot i første omgang, og da han efterfølgende sendte det rigtige, kunne Reersø Camping ikke genkende udgiften.

Det giver Esmat Ramzi Abuzaid dog ikke meget for.

Annonce:

- Jeg beder hverken om en refundering eller noget som helst, så jeg kan slet ikke se, hvordan han kan få det til et svindelnummer. Men hvis han føler det, så er det jo fint han politianmelder det. Så må retten jo tage stilling til det, siger han.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
A-kraft i baghaven - manges haver står klar
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: