Bank advarer: Svindlere ringer

Svindlere, som udgiver sig for at være bankfolk, ringer kunder op for at lokke information ud af bankkunderne

Spar Nords kunder er plaget af svindelnumre. Falske bankfolk ringer til kunder, for at få lokket kontonumre og pinkoder ud af de intetanende kunder, skriver TV2 Nord.

Fremgangsmåden for svindlerne er, at de ringer ud til kunder, og udgiver sig for at være medarbejdere fra bankens sikkerhedsafdeling.

- Svindlerne ringer og udgiver sig for at være fra bankens sikkerhedsafdeling og fortæller, at kundens konto er udsat for mistænkelige transaktioner, som de gerne vil være behjælpelig med at stoppe, fortæller Neel Rosenberg, som er presse og kommunikationskonsulent i Spar Nord til TV2 Nord.

Og svindlerne er endnu mere udspekulerede end det. opkaldet, som kunderne har modtaget, har været fra et Spar Nord-telefonnummer. De har nemlig 'hacket' bankens numre.

Metoden som svindlerne bruger er en kendt måde at narre kunderne. Der er nemlig ingen tegn på, at der er noget på færde udover, at banken aldrig ville bede om sådanne oplysninger, fortæller Neel Rosenberg:

- Det er en metode, som går på tværs af branchen og offentlige myndigheder, men kunderne skal vide, at vi aldrig vil bede om at få oplyst pinkode og nøglekortnumre fra kunderne, og det gælder også alle offentlige myndigheder, siger Neel Rosenberg til TV2 Nord.

 

Bliv ikke snydt

Det er vigtigt aldrig at oplyse kontooplysnigner, login til netbank eller nogen nøglekortnumre til nogen som helst.

Banker eller andre offentlige myndigheder bede aldrig om at få udleveret sådanne oplysninger.

Der bliver opfordret til altid at være kritisk overfor uventede henvendelser.

Tidspunktet på dagen for henvendelsen er også værd at have i tankerne. Hvornår er en normal banks åbningstider?

Forhold dig kritisk, hvis henvendelsen kræver 'her og nu'-handling eller overførsel af penge.

Oplever du en usikkerhed, eller vil være sikker på oprigtigheden af opkaldet, så læg på, og ring på din bank eller offentlige myndigheds nummer, og de kan dermed verificere opkaldet.

Kilde: Spar Nord

– Nogle gange drømmer jeg, at jeg møder ham i døren og afviser ham. Det er sindssygt ubehageligt, fortæller Gorm i dag om den falske bankmand, der en dag ringede på. Foto: Aleksander Klug Krimi Snydt med NemID: Falsk bankmand mødte op hos Gorm

60 kommentarer
Vis kommentarer