Annonce:
Annonce:

Bankchefer får vanvittig bonus for at fyre 9000 medarbejdere

Der er tale om en bonus på små 300.000 kroner pr. fyret medarbejder

Credit Suisse er i store problemer efter et elendigt regnskab. Foto:
Credit Suisse er i store problemer efter et elendigt regnskab. Foto:
Annonce:
Følg Samfund

De er netop kommet ud af 2022 med det største underskud, siden finanskrisen toppede i 2008.

Den schweiziske storbank Credit Suisse sagde i efteråret farvel til hele 9000 medarbejdere. Samtidig forventer banken igen i år 'betydelige økonomiske tab'.

Derfor skal banken ud i endnu en omgang massefyringer, og så er der jo kun en ting at gøre for at højne moralen:

Gigantbonusser til cheferne for at fyre yderligere 9000.

Bonus for fyringer
Torsdag præsenterede Credit Suisse ifølge Financial Times et underskud på svimlende 55 milliarder kroner. Det får dog ikke den store betydning for godt 500 chefer på hjørnekontorerne rundt om i bankens hovedsæde. Tværtimod.

Ifølge tyske Bild vil den schweiziske storbank nemlig udbetale en samlet megabonus på i alt 2,6 milliarder kroner til folkene med stjernerne på skuldrenen.

Annonce:

Der er dog lige den hage, at de kun får udbetalt bonussen, hvis det lykkes dem at fyre godt 9000 medarbejdere. Det betyder ifølge Bild konkret en bonus på 40.000 euro - godt 300.000 kroner pr. fyret medarbejder.

Credit Suisse mener dog øjensynligt, at det er nødvendigt med en økonomisk gulerod til ledelsen. Moralen er da også helt i bund, vurderer analytiker ved JP Morgan, Kian Abouhossein.

- Credit Suisse-ledelsen gennemgår en meget vanskelig tid og en kompleks proces med omstrukturering, Bankens tilstand forværres langt hurtigere end forventet og ser ud til at fortsætte, siger han til Financial Times. 

Omstrukturering
I efteråret annoncerede banken ifølge The Guardian en større omstrukturering. Inden 2025 vil Credit Suisse reducere sine omkostninger med cirka 15 procent, svarende til godt 18 milliarder kroner.

Rygter om bankens skrantende tilstand fik sidste år kunderne til at hæve indtil mindre end 100 milliarder euro ud af banken. En svimlende sum på 744 milliarder kroner.

Der er dog åbenbart stadig lidt på kistebunden til bonusser.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Den schweiziske privatbank Credit Suisse har fået lækket konti tilhørende 30.000 kunder. Arkivfoto: Fabrice Coffrini/Ritzau Scanpix
Den schweiziske privatbank Credit Suisse har fået lækket konti tilhørende 30.000 kunder. Arkivfoto: Fabrice Coffrini/Ritzau Scanpix
 

Annonce:

Afsløret i gigantisk læk
Sidste år havnede Credit Suisse da også i gedigen medvind, da i et stort læk kom frem, at kunder i årtier kunne skjule deres beskidte formuer i banken, uden der blev grebet ind.

En tidligere ansat i Credit Suisse berettede her om, at der var en dybt indgroet kultur i den schweiziske bankverden om at kigge væk, når det drejer sig om problematiske kunder.

- Bankens compliance-afdelinger var mestre i plausibel benægtelse, siger den tidligere ansatte.

Compliance-afdelinger står for virksomheders overholdelse af gældende krav og love, mens plausibel benægtelse handler om, at relevante personer lægger ansvaret fra sig.

- Skriv aldrig noget ned, der kan afsløre, at en konto ikke følger reglerne, og aldrig stil spørgsmål, du ikke vil kende svaret på, sagde den tidligere ansatte i sin beskrivelse af arbejdsmetoderne i banken.

Credit Suisse afviser på det kraftigste beskyldningerne og siger, at dataene er taget ud af kontekst

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Præster, pædofili og børneporno
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Bagholdet

Annonce:
Annonce: