Bankdirektør: Det har været et tivoli for kunderne

Jyske Banks topchef mener, at kunderne har haft det langt bedre end aktionærerne

Anders Dam, ordførende direktør, Jyske Bank, mener, at de seneste år har været et tivoli for kunderne. Arkivfoto: Linda Johansen
Anders Dam, ordførende direktør, Jyske Bank, mener, at de seneste år har været et tivoli for kunderne. Arkivfoto: Linda Johansen

Selv har Anders Dam sørget for en årlig indtægt på 9,8 millioner kroner for at være ordførende direktør i Jyske Bank, men det er ikke ham, som har haft det bedst de seneste år, lader han forstå.

Nej, tværtimod, fortæller han til Børsen i forbindelse med regnskabet fore tredje kvartal, er det kunderne, som har deltaget i rent slaraffenland:

Se også: Sulter efter din konto

- Det har været et tivoli for kunderne de seneste år med negative renter og nulrenter på indlån og aktiekursgevinster, og jeg skal komme efter dig. Det har været et rent tivoli. Dem, der har lidt under det, har været medarbejderne, der er blevet mange færre, og så selvfølgelig aktionærerne, der har lidt big-time.

Jyske Banks stakkels aktionærer har samlet i 2018 og 2017 fået en milliard kroner i udbytte, ligesom banken siden 2015 har tjent på den gode side af ti milliarder kroner.

Banken var den første til at indføre minusrenter for kunderne. Ifølge bankdirektøren er kunderne dog helt med på, at de har haft det for godt:

Se også: Lønfest i Jyske Bank: Bosser vælter sig i millioner

- Den er skæv for øjeblikket, og kunderne har fået på alle tangenter, og det tror jeg godt, de ved. Det er i hvert fald de meldinger, jeg får ind, siger han.

For årets tre første kvartaler kan direktøren notere et overskud på 1,5 milliard kroner. Det er en halv milliard under sidste års resultat. Anders Dam vil dog ikke kigge langt frem og spå om den videre udvikling:

- Jeg er holdt op med at kigge langt frem. Jeg kigger en måned frem, for verden er meget tumult-agtig, og jeg venter spændt på vores balancetal 1. december, og jeg venter spændt på vores renteudgifter i årets sidste måned.

 

68 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere