Banksy støtter personer tiltalt for at vælte statue i England

Fire personer, som i protest væltede statue af slavehandler, får opbakning fra berømt kunstner inden retssag

Statuen af den britiske slavehandler Edward Colston blev hentet op fra havnen i Bristol, få dage efter at demonstranter i juni 2020 havde væltet den og skubbet den i vandet. Mandag begynder en retssag mod fire personer, som er tiltalt i forbindelse med hændelsen. (Arkivfoto). Foto: Handout/Ritzau Scanpix
Statuen af den britiske slavehandler Edward Colston blev hentet op fra havnen i Bristol, få dage efter at demonstranter i juni 2020 havde væltet den og skubbet den i vandet. Mandag begynder en retssag mod fire personer, som er tiltalt i forbindelse med hændelsen. (Arkivfoto). Foto: Handout/Ritzau Scanpix
Følg Samfund

Fire personer, der er tiltalt for hærværk mod en statue af en slavehandler, skal mandag for en dommer i England.

Retssagen udspringer af, at de fire i juni 2020 væltede en statue af Edward Colston i Bristol i det vestlige England.

Det skete i forbindelse med en Black Lives Matter-demonstration.

Den fredede bronzestatue blev derefter slæbt ned til havnen i Bristol og skubbet i vandet.

Colston var som ledende figur i handelsfirmaet Royal Africa Company i det 17. århundrede involveret i handel med slaver fra Afrika, som med skibe blev sendt tværs over Atlanterhavet og typisk endte som tvangsarbejdere i plantager.

Black Lives Matter-protesterne blev udløst af, at en hvid politibetjent i maj 2020 dræbte den sorte amerikaner George Floyd under en brutal anholdelse i Minneapolis i USA.

Graffitimaleren Banksy, der kommer fra Bristol, oplyser på Instagram, at han støtter de fire tiltalte, som nægter sig skyldige.

Banksy, der er gået fra at være graffitimaler til verdenskendt kunstner og stadig ikke har oplyst sin identitet offentligt, vil for at markere begivenheden sælge et begrænset antal T-shirts til 25 pund stykket.

- Alle indtægter går til de tiltalte, så de kan få sig en pint, meddeler Banksy på det sociale medie.

De grå T-shirts prydes af et billede af den tomme sokkel, som stod tilbage efter aktionen. Fra soklen ses et reb dingle.

Black Lives Matter-protesterne har i Storbritannien udløst et opgør med fortiden som kolonimagt. Statuer og andre former for hyldest af den tids indflydelsesrige mænd er blevet fjernet, og veje og bygninger opkaldt til ære for dem er blevet ændret.

Statuen af Edward Colston blev rejst i Bristol i 1895.

Statuen er blevet hentet op fra havnen i Bristol igen. Den har været udstillet med billeder fra hændelsen i 2020 samt forklaringer om, hvad der skete og hvorfor.

Vi hører her ouverturen til en mulig katastrofe

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.