Barberede sig hver dag: Nu lader hun fuldskægget gro

Med støtte fra sin kæreste gennem seks år fandt hun modet til at droppe skraberen

Et kærlighedsforhold til en smuk model var afgørende, da Nova Galaxia i oktober sidste år besluttede at droppe skraberen og lade sit skæg gro. Det skriver Daily Mail.

Siden sine spæde teenage-år havde den 26-årige kvinde ellers barberet sig på daglig basis for at holde sin skægvækst nede. En skægvækst forårsaget af polycystisk ovariesyndrom, som er en hormonel forstyrrelse, der betyder, at personer med lidelsen har en abnorm hårvækst på kroppen.

Men i efteråret besluttede Nova Galaxy fra Virginia, at det skulle være slut. Støttet af sin kæreste gennem seks år, modellen Ash Byrd, valgte hun at omfavne sin hårvækst, og siden har hun da også groet sig et ganske imponerende fuldskæg.

- Jeg var bange for, at folk ville tro, jeg var en freak, hvis jeg lod skægget gro, fortæller Nova Galaxia. Foto: Nova the Bearded Babe
- Jeg var bange for, at folk ville tro, jeg var en freak, hvis jeg lod skægget gro, fortæller Nova Galaxia. Foto: Nova the Bearded Babe
 

I et dybfølt indlæg på Graceless.com, fortæller den behårede kvinde om sin beslutning.

- Efter fjorten år, hvor jeg dagligt barberede mig, undgik overnatninger som teenager, panikkede, hvis jeg glemte min skraber og frygtede den dag, jeg en dag ville ende på et hospital uden muligheden for at barbere mig, lagde jeg skraberen fra mig.

- I dag har jeg fuldskæg og hår overalt på mit bryst og min mave. Jeg er gået fra at leve i et dagligt mareridt til at være umådeligt forelsket i mit hår. Jeg bliver ikke længere angst, når min kæreste rører ved min kind. Min selvtillid er vokset og med den kom en masse kærlighed til mig selv.

 

Det var særligt kæresten, Ash Byrds, opbakning, der gjorde, at Nova Galaxia fandt modet til at lade skægget gro. Foto: Nova the Bearded Babe
Det var særligt kæresten, Ash Byrds, opbakning, der gjorde, at Nova Galaxia fandt modet til at lade skægget gro. Foto: Nova the Bearded Babe

Men på trods af Nova Galaxia i dag er selvsikker som aldrig før, betyder det ikke, at alt er fryd og gammen. Selvom de positive tilkendegivelser har været mange, er hun også blevet mødt med adskillige negative kommentarer.

- Folk har beskyldt mig for at lade som om, at jeg er en kvinde, og de tror, jeg er transkønnet, men jeg er ligeglad. Det er ikke en fornærmelse at blive kaldt 'trans', det er jeg bare ikke. Jeg er en homoseksuel kvinde.

- Under alle omstændigheder er jeg lykkeligere med mit hipster-skæg, end jeg nogensinde har været. Jeg er sammen med en, jeg elsker, som støtter min beslutning og elsker både mig og mit skæg. Jeg ved ikke, hvornår jeg stopper med at lade det gro. Det er en del af mig nu, og jeg elsker det, lyder det fra Nova Galaxia i følge Daily Mail.

Hvis du slet ikke kan få nok af om behårede babes, kan du her læse om Leah, der i årevis barberede hele sin krop. Lige indtil hun en dag fik nok og besluttede at hylde sin hårvækst i stedet.

71 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere