Barcelona i flammer: Løsriver sig ikke

KAOS I CATALONIEN: - Uroen skaber ustabilitet, men optøjerne går i sig selv igen, vurderer Spaniens-kender Anne Sofie Allarp

Barcelona står i flammer, men hvad startede egentlig konflikten? Få sagen på 30 sekunder her.

Billederne af op mod en halv million demonstranter og voldelige optøjer, hvor spansk politi angribes med sten og andet kasteskyts i Barcelonas gader har de seneste dage fået ikke bare Spanien, men også omverdenen til at trække vejret en ekstra gang.

Uden for Spanien spørger mange sig selv, om de skrækkelige scenarier fra den smukke middelhavsby i virkeligheden er begyndelsen til enden på Cataloniens tilhørsforhold til Spanien. For selvom den seneste uges uro i den selvstyrende region i Spaniens nordøstlige hjørne allerede begyndte i efteråret 2017 med en folkeafstemning om løsrivelse, så vil det under alle omstændigheder blive en langstrakt - om ikke umulig - proces, hvis det skulle komme så vidt.

- Urolighederne i Catalonien er voldsomt destabiliserende, men optøjerne går i sig selv igen, siger juristen, journalisten og Spaniens-kenderen Anne Sofie Allarp til Ekstra Bladet.

Anne Sofie Allarp har to børn med sin spanske eksmand og havde boet i Madrid i seks år, da hun for fire år siden returnerede til Danmark for blandt andet at arbejde med udenrigsstof på Radio 24syv.

Hun har således et kendskab til løsrivelses-problematikken inde fra og med afsæt i, hvordan det øvrige Spanien ser på separatisternes ønske om at vinke 'adios' til centralregeringen i Madrid for i stedet at skabe en suveræn stat med eget flag, sprog, lovgivning og økonomi.

Se billederne af de voldsomme uroligheder fra Barcelona fredag aften herunder.

Artiklen fortsætter under billederne...

Foto: Josep Lago/Ritzau Scanpix
Foto: Josep Lago/Ritzau Scanpix

Foto: Pau Barrena/Ritzau Scanpix
Foto: Pau Barrena/Ritzau Scanpix

Foto: Pau Barrena/Ritzau Scanpix
Foto: Pau Barrena/Ritzau Scanpix

Foto:  Josep LAGO/Ritzau Scanpix
Foto: Josep LAGO/Ritzau Scanpix

Foto: Pau Barrena/Ritzau Scanpix
Foto: Pau Barrena/Ritzau Scanpix

Foto: Albert Gea/Ritzau Scanpix
Foto: Albert Gea/Ritzau Scanpix

Foto: Albert Gea/Ritzau Scanpix
Foto: Albert Gea/Ritzau Scanpix

Det øvrige Spanien: Det er et teater

Catalonien har for så vidt allerede eget flag og sprog, og regionens regering har et udstrakt selvstyre, mens økonomien også i en vis udstrækning styres autonomt. Men det er tilsyneladende ikke nok for den del af løsrivelses-bevægelsen, som ønsker en fuldstændig adskillelse fra Spanien.

- Uroen er selvfølgelig udtryk for et ægte, legitimt ønske om løsrivelse, men det er også vigtigt at have med i regnestykket, at catalanerne er delt i to halvdele. Den ene ønsker, at forholdene bliver ved med at være, som de er i dag med autonomi og fortsat status som en del af Spanien, mens den anden halvdel går ind for løsrivelse i forskellig grad, siger Anne Sofie Allarp.

Anne Sofie Allarp er udover at være jurist og journalist også forfatter og debattør, og hun har ofte deltaget i diskussioner og debatter om Spanien og Catalonien. Foto: Miriam Dalsgaard
Anne Sofie Allarp er udover at være jurist og journalist også forfatter og debattør, og hun har ofte deltaget i diskussioner og debatter om Spanien og Catalonien. Foto: Miriam Dalsgaard

Folkeafstemningen for to år siden, der skabte uroligheder lignende dem, vi har set den seneste uge, mundede ud i, at 90 procent stemte for løsrivelse. Valgdeltagelsen var dog kun på lidt over 40 procent, og det store flertal af sofavælgerne dengang menes at være imod løsrivelse.

- De menige spaniere i resten af landet har ikke sympati for separatisterne og synes oftest, at det er et teater. Men tilbage står, at den catalanske selvforståelse er et udtryk for mange årtiers undertrykkelse under den afdøde diktator, General Franco, forklarer Anne Sofie Allarp.

Ville ikke tale sit eget sprog

Folkeafstemningen i 2017 blev erklæret ulovlig af den uafhængige, spanske Højesteret, og adskillige catalanske politikere blev efterfølgende fængslet og retsforfulgt. Den tidligere catalanske præsident, Carles Puigdemont, flygtede dog ud af Spanien og opholder sig stadig i Belgien nu, hvor ni separatistledere er blevet idømt lange fængselsstraffe på op til 13 år.

Anne Sofie Allarp mener, at separatisterne har været naive i deres fremgangsmåde.

- Det er vildt at sætte gang i en uafhængighedsbevægelse på denne måde uden at have en plan på forhånd. Det virker politisk uskolet og 70´er-agtigt, mener den 46-årige Spaniens-kender og tilføjer et konkret eksempel på, hvordan hun og eksmanden oplevede den mere rå udgave af den catalanske løsrivelseskultur:

- Min eksmand sagde på et tidspunkt, vi var i Barcelona, at det var bedre, vi talte engelsk i stedet for spansk, for så ville vi få en bedre behandling.

***

Vold ingen løsning

Efter den seneste uges demonstrationer og uroligheder ikke kun i Barcelona, men i flere dele af Catalonien, var der lørdag forholdsvis roligt i den catalanske hovedby, som år for år er blevet mere og mere overbefolket af turister.

Den spanske indenrigsminister, Fernando Grande-Marlaska, ved en pressekonference lørdag i Barcelona efter at have holdt møde med politiets øverste ledere. Foto: Ritzau Scanpix
Den spanske indenrigsminister, Fernando Grande-Marlaska, ved en pressekonference lørdag i Barcelona efter at have holdt møde med politiets øverste ledere. Foto: Ritzau Scanpix

Ifølge den spanske avis, El Pais, er antallet af sårede i forbindelse med demonstrationerne og optøjerne 182, hvoraf de 152 er blevet kvæstet i Barcelona og primært under optøjerne fredag. Heriblandt tre betjente. 83 personer er blevet anholdt.

Cataloniens nuværende præsident, Quim Torra, stod lørdag frem for første gang ved en pressekonference, hvor han understregede, at 'vold aldrig har været og aldrig vil blive en vej frem'.

1 af 4 
2 af 4 De forskellige enheder af spansk politi har haft hænderne fulde i Catalonien, og det har mange af beboerne i regionen, der gerne vil fastholde det nuværende tilhørsforhold til det øvrige Spanien, respekt for. Her illustreret ved, at en beboer giver en betjent en blomst. Foto: Ritzau Scanpix
3 af 4 
4 af 4 Op mod en halv million mennesker demonstrerede fredag i og omkring Barcelona. Her et oversigtsbillede fra den centrale plads, Plaza Catalunya, i centrum af byen. Foto: Ritzau/Scanpix
46 kommentarer
Vis kommentarer