Barkonge undrer sig: - Det er hamrende dyrt for os

Diskoteksansatte har i måneder fået løn for at gå derhjemme, mens de i stedet kunne gøre landets klubber klar til genåbningen. Det tjener ingen, mener disko-direktør

44-årige Adam Falbert stiftede i 2007 Rekom, der i dag er Skandinaviens største diskotekskoncern. Foto: Rekom Group
44-årige Adam Falbert stiftede i 2007 Rekom, der i dag er Skandinaviens største diskotekskoncern. Foto: Rekom Group

Adam Falbert har lukket sine 96 natklubber i Danmark.

Kongerigets ukronede barkonge har sendt 2000 medarbejdere hjem på regeringens ordre. En dyr fornøjelse.

Den administrerende direktør for Nordens største diskotekskoncern, Rekom Group, fortæller således til Ekstra Bladet, at pengene fosser ud af kassen hver eneste dag.

Alligevel bakker han op om regeringens beslutning. Han er taknemlig for lønkompensation, men én ting undrer ham.

Hvorfor må hans hjemsendte medarbejdere ikke bruge tiden under nedlukningen på eksempelvis at give de nedlukkede natklubber et strøg med malerpenslen?

Artiklen fortsætter under billedet ...

Rekom Group ejer blandt andet Heidis Bier Bar i Aalborg, der står mennesketom på tredje måned. Foto: René Schütze
Rekom Group ejer blandt andet Heidis Bier Bar i Aalborg, der står mennesketom på tredje måned. Foto: René Schütze

Valuta for pengene
Mens Aalborgs party-mekka, Jomfru Ane gade, som Rekom Group ejer halvdelen af, ligger øde hen, kan tiden bruges på at få natklubberne til at stå skarpt forud for en fremtidig genåbning, mener Adam Falbert.

- Lønkompensationsordningen er helt nødvendig for os - og vi er glade for den. Uden den havde vi skullet fyre en del af vores mere end 2000 medarbejdere i Danmark. Det har vi kunnet undgå, men vi så gerne, at ordningen var mere fleksibel, så der var mulighed for at trække medarbejderne tilbage på arbejde for den del af medarbejdernes løn, som virksomheden stadig selv betaler.

- Man kunne virkelig hjælpe de tvangslukkede virksomheder – Der er stadig opgaver og ting, der kan gøres, selv om vi er påbudt at holde lukket og ikke har omsætning.  På den måde ville man give virksomhederne en mulighed for at få valuta statens og deres egne penge og samtidig holde medarbejderne en smule i form.

Ifølge Erhvervsministeriet må en virksomhed godt sende en medarbejder tilbage på jobbet, men så mister man retten til lønkompensation.

Det er tåbeligt, konkluderer Adam Falbert:

- Det er hamrende dyrt for os at holde lukket. Der er mange andre virksomheder, som har kunnet holde delvist gang i hjulene, men vi har nul omsætning.

Direktøren afslører, at coronakrisen indtil videre har kostet virksomheden et trecifret millionbeløb. Ikke mindst fordi en stor del af de hjemsendte medarbejderes løn fortsat skal udbetales af Rekom Group.

- Hele tankegangen med de her kompensationsordninger er, at man vil sikre, at virksomhederne kommer gennem krisen med så få buler i skærmen som muligt – og de skal være klar til opstart. Så synes jeg, at det er et mærkeligt signal, at vores seje medarbejdere skal sætte sig hjem og ikke må foretage sig noget for den del af lønnen, som virksomheden stadig selv betaler, siger Adam Falbert

Lønkompensation

Ordningen for lønkompensation blev 4. juni forlænget. Læs mere om ordningen her.

Ordningen for lønkompensation til hjemsendte ansatte under coronakrisen er blevet forlænget fra 9. juli til 29. august.

Det er regeringen, fagbevægelsen og de store arbejdsgiverorganisationer blevet enige om aftalen.

Ordningen stod oprindelig til at udløbe 8. juli, men regeringen har tidligere bebudet, at man overvejede at forlænge.

Her kan du læse mere om ordningen, og hvor mange der er omfattet af den.

* Ordningen giver virksomheder, som er ekstraordinært hårdt ramt økonomisk, mulighed for at sende ansatte hjem og få dækket en del af lønnen fra staten.

* Ordningen dækker op til 90 procent af medarbejderens løn, dog maksimalt 30.000 kroner om måneden.

* Det er et krav, at medarbejderen ikke arbejder under hjemsendelsen.

* Pr. 3. juni har 234.000 lønmodtagere fordelt på 29.500 virksomheder været omfattet af ordningen.

* Ordningen har været gældende fra 9. marts.

* Ordningen har indtil videre kostet 9,13 milliarder kroner.

* I et folketingssvar har erhvervsminister Simon Kollerup (S) oplyst, at det vil koste 8,5 milliarder kroner at forlænge ordningen til nytår, hvis man skulle ønske det. Estimatet er behæftet med usikkerhed.

Kilder: Erhvervsstyrelsen, Erhvervsministeriet


Aftalt med arbejdsmarkedets parter
Ekstra Bladet har forholdt erhvervsminister Simon Kollerup kritikken fra Rekom Groups direktør. I et skriftligt svar lyder det fra ministeren:

'For det første vil jeg gerne understrege, at virksomheder, som for eksempel natklubber, der er blevet påbudt at holde lukket, kan få fuld kompensation for faste udgifter. Og det er altså samtidig med, at deres medarbejdere får lønkompensation. Aftalen er lavet sammen med arbejdsmarkedets parter for at sørge for, at så mange som muligt kan beholde deres job og fulde løn, selvom deres arbejdsplads er ramt af coronaen, og som ellers stod over for at fyre medarbejderen. Hver gang den bliver brugt, er der potentielt en medarbejder, der har undgået en fyreseddel'.

Simon Kollerup afviser ideen om, at man kan sende folk tilbage på nedlukkede natklubber og samtidig få lønkompensation.

Det er muligt, at virksomheden kan vælge, hvilke medarbejdere, der er på arbejde og i hvilke perioder, så længe virksomheden overholder de øvrige kriterier for ordningen. Virksomhederne kan også genindkalde hjemsendte medarbejdere omfattet af lønkompensation til arbejdet i en periode, hvis der under lønkompensationsperioden opstår uforudsete behov. Så skal virksomheden dog naturligvis tilbagebetale lønkompensation for de dage, hvor de pågældende medarbejdere var tilbagekaldt på arbejde'.

77 kommentarer
Vis kommentarer