Et barn under ni år er død med coronavirus i Danmark.
Det fremgår af Statens Serum Instituts overvågningsdata.
Statens Serum Institut oplyser over for TV2, at der er tale om et barn mellem nul og ni år, der i forvejen havde alvorlige problemer med helbredet.
Sjældent
Det er første gang, et barn dør med corona i Danmark.
Klaus Birkelund Johansen, overlæge på Børn og Unge-Klinik på Aarhus Universitetshospital, fortæller til TV2, at der er ekstremt få børn på verdensplan, som er døde med coronavirus.
- Alle børn, der er døde med coronavirus i verden, var i forvejen alvorligt syge, siger han og understreger, at selv blandt alvorligt syge børn er det meget sjældent, at de dør.