Barskt vejr: DMI varsler risiko for vindstød af stormstyrke

Det kommer til at blæse voldsomt søndag og mandag

Skal du holde ferie i Danmark, men ved du fortsat ikke præcist hvor, er der hjælp at hente her - DMI guider ud fra, hvordan vejret bliver i de kommende to uger. Producer: Emma Svendsen.
Følg Samfund

- Bor man på en campingplads, er det nok en god idé med nogle ekstra pløkker i jorden.

Sådan siger vagthavende meteorolog ved DMI Jesper Eriksen til Ekstra Bladet om vejret søndag.

Vejrudsigten byder nemlig på meget kraftig vind.

- Det bliver blæsende. Vi kommer i hvert fald op på kulingstyrke, men nogle steder vil der også være risiko for vindstød af stormstyrke, siger Jesper Eriksen.

Den vagthavende meteorolog oplyser, at blæsevejret vil fortsætte søndag eftermiddag og aften i hele landet.

- Der vil være mest vind på den jyske vestkyst og ellers ved kysterne på nordvestsjælland, fortæller han og tilføjer, at man skal passe på med at bade ved eksempelvis Vadehavet, hvor der på grund af 'lidt barskt vejr' vil være vandstigninger på omkring to meter.

- Skal man sikre sine havemøbler mod blæsten?

- Det er svært at sige. Jeg har sikret havepavillonen derhjemme.

Regn, hagl og torden
Foruden den kraftige vind vil der også være risiko for nedbør.

- Der kommer byger, men der er store lokale forskelle. Der kan også eventuelt komme hagl og torden i bygerne, siger Jesper Eriksen.

Bygerne vil ramme Jylland i nat og i morgen vil de være rundt omkring i landet, men 'ganske lokalt'.

Ifølge Jesper Eriksen vil det også blæse meget mandag, men tirsdag eller onsdag vil vinden aftage.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Langt de fleste pampere ender heldigvis med at blive drivvåde