Beboere i ghetto: Umenneskeligt at behandle folk på den måde

Ghettoplanen efterlader ellers tilfredse beboere med en stor usikkerhed for deres fremtidige boligsituation. Hvem skal flytte, og hvem får lov at blive?

Anne-Bodil Olsen frygter, at hun er en af de beboere, der skal flytte ud af Agervang. - Jeg kan godt forstå problematikken omkring ghettoer, men jeg kan ikke forstå, at når man i et område som det her, har så meget fokus på at forbedre situationen, at man så siger, at folk bare skal flytte. Så kan man jo ligeså godt lade være med at gøre noget ved det, siger Anne-Bodil Olsen. Foto: Linda Johansen
Anne-Bodil Olsen frygter, at hun er en af de beboere, der skal flytte ud af Agervang. - Jeg kan godt forstå problematikken omkring ghettoer, men jeg kan ikke forstå, at når man i et område som det her, har så meget fokus på at forbedre situationen, at man så siger, at folk bare skal flytte. Så kan man jo ligeså godt lade være med at gøre noget ved det, siger Anne-Bodil Olsen. Foto: Linda Johansen

Stemningen er trykket blandt beboerne i Agervang - en boligområde i Holbæk Kommune, der florerer på ghettolisten.

Anne-Bodil Olsen er 65 år, og har boet i den samme lejlighed i 30 år. I 1988 flyttede hun ind i Agervang, og hun har aldrig mærket noget til, at det sted, hun bor, er karakteriseret som en ghetto.

- Selvom man hører dårligt om et sted, så skal det ses og opleves. Jeg kan ikke mærke, at jeg bor i en ghetto, fortæller hun, da Ekstra Bladet møder hende i sin 97 kvadratmeter store lejlighed, hvor hun bor med sin mand, Kim, og papegøjen Bølle.

Anne-Bodil Olsen er 65 år og netop blevet pensioneret efter ni år som taxachauffør. Hun har boet i Agervang siden 1988. Hun er også formand i Afdeling 166 i Agervang. Foto: Linda Johansen
Anne-Bodil Olsen er 65 år og netop blevet pensioneret efter ni år som taxachauffør. Hun har boet i Agervang siden 1988. Hun er også formand i Afdeling 166 i Agervang. Foto: Linda Johansen
 

Området har været betegnet som en ghetto siden 2010. Agervang står stadig på listen, fordi arbejdsløsheden er for høj, antallet af u-uddannede er for højt, og koncentrationen af mennesker med ikke vestlig-herkomst overstiger 50 procent.

Tidligere var kriminalitetsraten i området også for høj, men det er ikke længere tilfældet.

Agervang

Ligger i Holbæk Kommune.

Agervang har været på ghettolisten siden 2010.

Lejlighederne er opført 1965-1970.

Der bor 1436 beboere.

Ifølge BL skal afvikles 358 almene boliger i Agervang, hvis der ikke gives dispensation.

Det vil ifølge organisationen berøre ca. 885 beboere.

Fire af blokkene blev renoveret for 210 millioner kroner støttet af Landsbyggefonden i 2013/14.

Kilde: Rapporten De 16 "hårdeste ghettoområder" - Udgivet af BL

Anne-Bodil Olsen er bekymret. For spørgsmålene om, hvorvidt beboerne er købt eller solgt svirrer i deres hoveder. Og det er uvisheden, der er den værste, fortæller den pensionerede kvinde.

- Vi aner ikke, hvad der kommer til at ske. Hvor skal vi flytte hen? Kommunen kan jo ikke garantere, at vi kan få noget inde i Holbæk, så vi kan risikere at blive flyttet til en helt anden by. Vi har vores netværk her i Holbæk. Det er umenneskeligt, at man behandler folk på den måde, siger Anne-Bodil Olsen.

Anette Olsson, 52 år, kontanthjælpsmodtager og uddannet bygningsmaler, Agervang. Foto: Linda Johansen
Anette Olsson, 52 år, kontanthjælpsmodtager og uddannet bygningsmaler, Agervang. Foto: Linda Johansen

I beboerhuset i Agervang er de midt i fællesspisningen, da Ekstra Bladet er på besøg. Der er fællesspisning hver dag, og det koster 30 kroner at få noget frokost med. Duften af lasagne rammer næseborene, da vi træder ind i bygningen, hvor omkring 15 mennesker er samlet.

FLYT JER SELV!, står der lige før man går ind i fælleshuset i Agervang. Budskabet repræsenterer en gruppe for almene boligforeninger og beboere, som er bekymrede for ghettopakkens betydning, og derfor forsøger at råbe politikerne på Christiansborg op. Foto: Linda Johansen
FLYT JER SELV!, står der lige før man går ind i fælleshuset i Agervang. Budskabet repræsenterer en gruppe for almene boligforeninger og beboere, som er bekymrede for ghettopakkens betydning, og derfor forsøger at råbe politikerne på Christiansborg op. Foto: Linda Johansen

En af dem, der deltager i fællesspisningen torsdag ved middagstid, er 52-årige Anette Olsson. Hun er uddannet bygningsmaler, men er på kontanthjælp.

Ghettolisten

Ghettoliste
Sådan fungerer den:

1. Andelen af beboere uden job eller uddannelse overstiger 40 pct.

2. Andelen af beboere, der alene har en grundskole uddannelse, overstiger 60 pct.

3. Beboernes gennemsnitsindkomst er mindre end 55. pct. af gennemsnittet i regionen.

4. Andelen af beboere dømt for overtrædelse af straffeloven er tre gange højere end landsgennemsnittet.

5. Hvis et boligområde med mere end 1000 beboere lever op til de krav, kaldes det socialt udsat. Hvis et udsat boligområde har en beboerandel af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande på mere end 50 pct. defineres det som en ghetto.

6. Hvis et boligområde er på listen i mere end fire år i træk, defineres det som en hård ghetto.

Hun har boet i Agervang de sidste 12 år, og hun elsker det fællesskab, hun oplever herude, fortæller hun.

Den 52-årige kvinde mærker ikke noget til, at der skulle være problemer i Agervang. Anette Olsson er tryg ved at bo her. Til gengæld er hun ikke tryg ved sin fremtidige boligsituation.

- Det er en utryg situation at være i. Specielt fordi jeg ikke ville vide, hvor jeg så skulle bo henne. Det er lidt som at have et ben ude og et ben inde, for vi ved jo ikke, hvad der skal ske. Det er meget bekymrende. Også fordi jeg har to hjemmeboende børn, siger Anette Olsson.

Anne Christensen, 53 år, flexjobber og har tidligere arbejdet i køkken og kantine og med rengøring, Agervang. Foto: Linda Johansen
Anne Christensen, 53 år, flexjobber og har tidligere arbejdet i køkken og kantine og med rengøring, Agervang. Foto: Linda Johansen

Anne Christensen er 53 år og har boet i Agervang i fem år.

Den 53-årige flexjobber har aldrig følt sig utryg i Agervang. Anne Christensen føler især med dem, der måske skal flytte, som har boet i Agervang i mange år.

- Jeg vil i hvert fald gerne blive her. Men jeg kan på en måde godt forstå, at der skal ryddes op i det. Personligt er der bare ikke nogen herude, jeg ikke bryder mig om, siger Anne Christensen.

Lis Franciska Jensen er boligsocial projektleder i Agervang. Hun har sin daglige arbejdsgang i fælleshuset. Hun mener ghettoplanen er dybt problematisk. - Den sociale ulighed der er her, bliver der ikke gjort noget ved, af at man hiver folks boliger ned. Tværtimod bliver det meget værre, siger projektlederen. Foto: Linda Johansen
Lis Franciska Jensen er boligsocial projektleder i Agervang. Hun har sin daglige arbejdsgang i fælleshuset. Hun mener ghettoplanen er dybt problematisk. - Den sociale ulighed der er her, bliver der ikke gjort noget ved, af at man hiver folks boliger ned. Tværtimod bliver det meget værre, siger projektlederen. Foto: Linda Johansen

Lis Franciska Jensens daglige arbejde foregår i fælleshuset. Hun er boligsocial projektleder. Som projektleder ville hun ønske, at der i et område som Agervang var et endnu større fokus på at få folk i arbejde - frem for at flytte dem, der bor her.

- Her har folk gode, sunde boliger de kan bo i. Hvor skal de mennesker være fremover? De risikerer at skulle flytte ud i udkanten i nogle faldefærdige rønner. Jeg ved ikke, hvad det er for et problem, man løser ved at flytte folk ud herfra, siger Lis Franciska Jensen.

Boligordfører: Nedrivninger i Agervang er udelukket

Ghettoplanen blev vedtaget torsdag af alle regeringspartierne, DF, S og SF, og betyder, at boligområder, der fire år i træk er havnet på ghettolisten, skal nedbringe antallet af almene familieboliger til 40 procent.

Som et led i vedtagelsen har partierne valgt at tilføje en justering i planen i kølvandet på en hård kritik udefra.

Det giver boligområder som Agervang mulighed for at søge dispensation for kravet om at nedbringe antallet af almene familieboligere til 40 procent. Det er den siddende boligminister, der skal vurdere ansøgningen.

Det kræver, at området har under 2100 indbyggere og ikke opfylder kriminalitetskriteriet på ghettolisten.

Boligordfører Kaare Dybvad (S) tror ikke på, at der bliver revet boliger ned i Agervang, da området opfylder dispensationskravene. Han betegner det som 'fuldstændig udelukket', af nogle af de nyrenoverede boliger står for skud.

- Der kommer ikke nogen nedrivninger i Holbæk. Jeg kan ikke se, hvordan man skulle nå dertil. Men det er klart, at der vil være nogle ændringer af området.

- Jeg forstår godt, at der er en utryghed i de her boligområder. Noget af det stammer fra, at man ikke stoler på os politikere, og det kan jeg godt forstå. Men noget af det stammer også fra, at dem, der er imod pakken, taler om det, som om at alting skal rives ned, siger Kaare Dybvad.

Bent Madsen, der er direktør i Almene Boliger (BL), mener, det er fornuftigt med et krav om 40 procent almene familieboliger i mere belastede områder som Vollsmose og Gjellerup.

BL mener til gengæld, at det virker 'åbenlyst ufornuftigt' at flytte folk ud af et område som Agervang.

- I Agervang er der omkring 50 for få i beskæftigelse. Det er derfor, området er på ghettolisten.

- Når der er for mange uden for beskæftigelse i Holbæk, er det mere logisk at prøve at få flere folk i beskæftigelse i stedet for at rive boliger ned eller få dem til at flytte ud, siger Bent Madsen.

Den nyeste ghettoliste offentliggøres fredag.

180 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere