Bedemand i chok: Rustvogn blev plyndret under bisættelse

Bibbi Boisen fik et chok, da hun forleden kom ud til sin rustvogn efter en bisættelse

Det var et trist syn, der mødte Bibbi Boisen forleden. Foto: Privatfoto
Det var et trist syn, der mødte Bibbi Boisen forleden. Foto: Privatfoto

Ved du noget om sagen, eller har du oplevet noget lignende? Tip os på 1224@eb.dk eller sms/mms på 1224 (alm. takst)

Bedemand Bibbi Boisen fra Beder skulle lørdag klokken 11 sørge for, at en familie fik sendt deres afdøde mor godt afsted på den sidste rejse fra Viby Kirke i Århus.

Men den sidste rejse endte ganske dramatisk.

Da Bibbi Boisen kom ud til rustvognen umiddelbart efter bisættelsen og skulle gøre klar til at køre kisten videre på krematoriet, blev hun mødt af et forfærdeligt syn.

Den ene rude i rustvognen var smadret, og Bibbi Boisens bedemandsmappe var forsvundet fra bilens forsæde.

Se også: Mand kastede sten efter kvindelig køreskoleelev

Da det gik op for Bibbi Boisen, hvad der var sket, og at der havde været en tyv på spil, blev hun vred.

- Jeg må indrømme, at jeg var helt i knæ. Jeg blev simpelthen så arrig og rasende. Jeg tror faktisk aldrig, at jeg har været så sur før i mit liv. Jeg gik i chok, og det er ikke så tit, at det sker. Jeg har prøvet lidt af hvert, men her var jeg paf, siger hun til Ekstra Bladet og fortsætter.

- Jeg tænkte, at det simpelthen måtte være løgn. Jeg troede ikke mine egne øjne, og at nogen kunne finde på at bryde ind i en rustvogn, som holder ude foran en kirke, hvor der bliver flaget på halvt. Man ved godt, hvad en rustvogn laver der. Det er fuldstændig respektløst. En tyveknægt har aldrig pli, men det her er simpelthen lavmålet. Det er virkelig at krydse en grænse.

Bibbi Boisen er chokeret over episoden. Foto: Privatfoto
Bibbi Boisen er chokeret over episoden. Foto: Privatfoto

Fjernede glas
For Bibbi Boisen er det svært at forstå, hvordan nogen kan få sig selv til at spolere et sidste farvel på den måde.

- Hver eneste dag forsøger jeg at gøre mit job med værdighed. Jeg prøver at gøre en forskel og at give et personligt sidste farvel. At nogen udefra kommer og ødelægger min rustvogn og tager min mappe med alle mine vigtige dokumenter, hvor det er angivet, hvilke blomster familierne ønsker, og hvilke urner familien ønsker, så jeg i dag har måttet gå med et fattigt plastikchartek i stedet. Det er simpelthen ikke i orden, siger hun.

Samfund - 7. jun. 2018 - kl. 20:58 Vanvittig vejvrede: Mand smadrer ind i bil og går amok på tag

Efter Bibbi Boisen havde fået overblik over situationen, forsøgte hun at fjerne så mange glasskår, hun kunne, inden familien kom ud ad kirken.

- Jeg tænkte bare på, at jeg skulle have fjernet det glas, der lå og flød, så familien ikke opdagede noget. Det værste for mig ville være, hvis deres sidste farvel blev påvirket af det. Derfor valgte jeg at slå resten af ruden ind. Jeg havde blod overalt på hænderne, og glasskår i numsen, da jeg kørte mod krematoriet, men det var lige meget. Det vigtigste var, at familien ikke blev påvirket af det.

Ifølge Bibbi Boisen opdagede familien aldrig noget, fordi ruden blev slået helt ud, så det lignede, at det var rullet helt ned for den.

- Jeg har efterfølgende talt med dem og fortalt, hvad der var sket. Men jeg er glad for, at det ikke påvirkede det sidste farvel mere, end det gjorde. Jeg var forfjamsket, men det var ikke noget, de mærkede.

Bibbi Boisen anmeldte umiddelbart efter anmeldelsen til politiet.

Det var et trist syn, der mødte Bibbi Boisen forleden. Foto: Privatfoto
Det var et trist syn, der mødte Bibbi Boisen forleden. Foto: Privatfoto
 

Deler oplevelse
Efter episoden har Bibbi Boisen delt et opslag på Facebook, hvor hun fortæller om sagen og efterlyser gerningsmanden.

- Jeg har jo valgt at dele det her, fordi jeg håber, at det kan hjælpe politiet til at finde gerningsmanden, og så håber jeg også, at andre vil lære af det, så det ikke sker igen, og at folk kan se, at det bare ikke er i orden, siger Bibbi Boisen.

Opslaget blev på bare få timer delt over 2000 gange, og Bibbi Boisen har fået mange henvendelser i kølvandet på opslaget.

- Jeg er meget taknemmelig for alle de henvendelser, jeg har fået. Der er mange, der skriver, at det er respektløst, men der er også nogen, der skriver, hvordan jeg kunne finde på at lade min mappe ligge. Men der kan jeg bare sige: Jeg havde aldrig i min vildeste fantasi troet, at nogen kunne finde på at begå indbrud i en rustvogn parkeret ved en kirke.

Se også: 22-årig fængslet for stenkast mod kørende biler

Har det godt
Selvom oplevelsen har været hård for Bibbi Boisen, har hun i dag lagt vreden på hylden.

- Nu er min rude blevet udskiftet, og der er nye familier, der venter. Vi skal videre og sprede kærlighed. Det er det, der er det vigtigste. Så jeg vil ikke lade det påvirke mig i mit arbejde, siger hun og fortsætter.

- I dag kørte jeg forbi Vester Kirkegård, og her var der et skilt, hvor der stod 'Tøm bilen, før tyven'. Det fik mig til at grine. Det vil jeg huske til næste gang, griner hun.

Da Bibbi Boisen kørte forbi dette skilt tidligere i dag, kunne hun ikke lade være med at smile. Foto: Privatfoto
Da Bibbi Boisen kørte forbi dette skilt tidligere i dag, kunne hun ikke lade være med at smile. Foto: Privatfoto
 

Mand på scooter
Overfor Ekstra Bladet bekræfter Østjyllands Politi hændelsen.

De har endnu ikke anholdt nogen i sagen, men de formoder, at gerningsmanden er kommet kørende på scooter, og det er det, som efterforskningen lige nu centrerer sig omkring.

Har du oplysninger i sagen, så opfordrer politiet til, at du kontakter dem på 114.

43 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere