Bedre end ventet: Tredjedel har taget imod vaccine til børn

Samlet går det godt i Danmark med vaccinationerne, mener statsministeren, efter at børneprogram er indledt

- Vi siger det også så klart vi kan: Det eneste supervåben, vi har, er vaccinen, så endnu en opfordring til at tage vaccine, siger statsminister Mette Frederiksen (S). Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
- Vi siger det også så klart vi kan: Det eneste supervåben, vi har, er vaccinen, så endnu en opfordring til at tage vaccine, siger statsminister Mette Frederiksen (S). Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Følg Samfund

Det går bedre, end regeringen havde forventet, med at få børn vaccineret imod coronavirus, efter at programmet for de 5-11-årige blev lanceret i november.

Cirka en tredjedel af de 10-11-årige, som er inviteret til en vaccination, har taget imod tilbuddet, oplyser statsminister Mette Frederiksen (S).

- Det er flere, end vi havde turdet håbe på. Samlet går det rigtig godt i Danmark med at få folk til at tage vaccinen, siger Frederiksen på et pressemøde onsdag aften.

De første børn under 12 år blev vaccineret søndag 28. november.

Vaccinationsprogrammet for børn mellem 5 og 11 år blev sat i gang i november. Der er ifølge Statens Serum Institut sendt invitationer ud til forældre til 135.000 børn i aldersgruppen.

Aktuelt vaccinerer man de ældste børn i gruppen. Fra 6. december vil børn på fem og seks år blive inviteret.

Regeringen har ikke et officielt mål for, hvor stor en andel af aldersgruppen der skal vaccineres.

Vicedirektør i Sundhedsstyrelsen Helene Probst har for nylig sagt, at det vil være godt, hvis man når 70 procent.

Statsminister Mette Frederiksen siger, at det generelt går godt med vaccinationer i Danmark.

Hun tilføjer, at myndighederne straks kunne mærke en positiv effekt, efter at myndighederne i november opfordrede de endnu uvaccinerede. Flere tog i dagene efter imod en invitation til et første stik.

I andre lande går det mere trægt med at få folk vaccineret. I nogle europæiske lande har man indført tvang. Den vej vil regeringen ikke gå, siger statsminister Mette Frederiksen.

Frivillighed er vejen frem.

- Det er den måde, vi helst vil gribe det an på. Men vi siger det også så klart vi kan: Det eneste supervåben, vi har, er vaccinen, så endnu en opfordring til at tage vaccine, siger Mette Frederiksen.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.