Bedstemor afslører: Sådan er det at være escortpige i min alder

For Taylor Tara har livet som escortpige de sidste ti år givet hende en frihed og lykke, hun ellers ikke troede var mulig

Taylor Tara er stolt og glad for sit arbejde. Foto: Privat
Taylor Tara er stolt og glad for sit arbejde. Foto: Privat

Bedstemoderen til syv Taylor Tara valgte i en alder af 47 år at gå ind i branchen som escortpige.

Hun var blevet træt af at date, fordi hun hurtigt fandt ud af, at mænd kun ville én ting med hende.

- Så jeg tænkte bare, at hvis det er det, de vil, så kan de vel lige så godt betale for det, fortæller hun i et stort interview med det australske FEMAIL, der hører under Daily Mail Australia.

Taylor Tara har netop udgivet en bog om sine oplevelser som escortpige, og det er også de oplevelser, hun fortæller om i interviewet.

Hun har netop udgivet en bog om sine mange oplevelser i branchen. Foto: Privat
Hun har netop udgivet en bog om sine mange oplevelser i branchen. Foto: Privat

Den nu 59-årige kvinde fra Queensland forklarer, at hun startede karrieren ved at gå igennem den lokale avis, og hun kunne med det samme mærke, at pulsen steg.

Hun tastede nummeret til et bordel og kort tid efter, var hun i et rum omgivet med smukke kvinder. Her ventede hun nervøst på, om der var nogen, der mon ville vælge hende.

- Jeg havde virkelig kvalme. Og jeg tænkte hele tiden, hvem ville dog betale for mig. Hvem vil have mig, husker hun tilbage.

Hun blev dog valgt.

Tjener godt
Allerede den første dag havde hun tre klienter. Det at sælge sex viste sig hurtigt at være en lukrativ forretning for moderen til tre.

Det blev begyndelsen på den nu 12 år lange karriere.

På sine nu ældre dage tilbyder hun stadig alt fra 'kæreste-oplevelse' til bondage.

Hun tager op til 300 dollars i timen, og klienterne er mellem 18 og de sene 90'ere.

- Hvor eneste klient er forskellig. De vil også have forskellige ting. De har forskellig smag, nationaliteter, jobs og fantasier.

Klienter i alle aldre
Taylors ældste klient var en mand på 97, som hun besøgte på et plejehjem.

- Jeg har også haft voksne børn, der har hyret mig til deres fædres fødselsdag, fordi konen havde været død i årevis. Jeg så en mand, der var gift, hvis kone satte ham af ude foran bordellet. Jeg har haft klienter, der har været i ægteskaber uden sex eller hvor, de har sovet i forskellige senge, fortæller hun.

Ifølge Taylor Tara er der mange årsager til, at folk vælger at henvende sig til escortpiger. De fleste gange handler det slet ikke om sex, men om at fylde et tomrum.

- Mange mænd savner bare selskab. De vil ikke være i et forhold. Det har de ikke tid til. Men de vil gerne have en at tale med. En klient inviterede mig hjem til sig selv, så han kunne lave mad til mig, se film og snakke med mig. Det var alt, han ville.

Alle hendes kunder går gennem en process for at være sikre på, at de er ordentlige mennesker. Først der beslutter hun, om hun vil være sammen med dem.

- Vi har altid det sidste ord, når det kommer til vores klienter. Der er ingen, der tvinger os til noget.

Børnene står bag hende
Årene i branchen har betydet, at hun nu ejer tre ejendomme og har penge til at leve det liv, hun gerne vil.

Hun har ingen planer om at opgive jobbet lige foreløbelig, men hun er begyndt at skære ned på sine timer, så hun kan være mere sammen med sine mange børnebørn.

- Og mine børn står bag mig 100 procent. Jeg fortalte dem det ret tidligt, og de har det fint med det. Jeg har opdraget dem til, at vi ikke dømmer andre.

Ved at dele sin historie håber Taylor Tara, at hun kan udrydde de forestillinger, der kan eksistere om escortpiger.

- Jeg vil bare gerne have, at folk har en dybere forståelse af branchen. Det er et normalt job, hvor man arbejder med normale mennesker. Det er mit valg, fortæller hun.

121 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere