Bedstemor: Folk forveksler mig med min 20-årige datter

En 55-årig bedstemor deler nu sine tips til at holde sig ung

En 55-årig bedstemor er et hit på de sociale medier, hvor hun får stor ros for sit ungdommelige udseende. Modelfoto: Colourbox
En 55-årig bedstemor er et hit på de sociale medier, hvor hun får stor ros for sit ungdommelige udseende. Modelfoto: Colourbox

Hverken 55-årige australske Sharon Orval eller hendes 20-årige datter Hannah Orval havde forudset de reaktioner, de ville få, da datteren lagde et bikini-billede af dem begge ud på sin Instagram-profil.

'Jep, det her er min mor', skrev datteren stolt til billedet, og inden længe var kommentarfeltet fyldt med kommentarer fra folk, som roser den 55-årige kvinde, der er farmor til to børn, for sit ungdommelige udseende og gode form.

'Mor? Er du sikker? Det ligner, at du stavede søster forkert', skriver en Instagram-bruger blandt andet, mens en anden spørger:

'Hvem af dem er datteren?'

Billedet fik på få dage langt over 25.000 likes på det sociale medie, men Sharon Orval, der tidligere har arbejdet som personlig træner, tager den pludselige opmærksomhed med sindsro.

- Jeg tror bare, at folk er søde... Jeg ligner jo ikke hendes søster, men det er sødt af dem at sige noget sødt, siger Sharon Orval i et interview med news.com.au.

Gift med vred far
Også på hendes egen Instagram-profil, hvor hun ofte deler billeder af sin bikini-krop og giver tips til, hvordan man bedst holder sig ung, får Sharon Orval mange komplimenter for sin imponerende og veltrænede fysik.

Hendes profil har over 50.000 følgere, men det skyldes hovedsageligt, at hendes familie siden 2015 har været kendt på Youtube. Her lagde sønnerne Mitchell og Dylan Orval videoer op, hvor de lavede fis med deres far, Mark Orval, der i den anledning blev kendt som 'Angry Dad'.

- Før jeg vidste af det, gav jeg stort set mine fitnesstips væk gratis, siger Sharon Orval.

Selvom hun ikke længere arbejder som personlig træner, går den 55-årige australier stadig meget op i fitness og slår vejen forbi fitnesscentret fem-seks gange hver uge.

- Jeg kan godt lide at træne hårdt i mindst en time, og jeg elsker at træne med vægte. Det har jeg fundet ud af, at jeg nyder, siger hun til news.com.au.

Tror ikke på slankekure
Hun afslører desuden, at hun gør meget ud af at holde tingene simple ved blandt andet at holde sig helt fra forarbejdet mad. Men samtidig er hun helt bevidst om ikke at blive fanatisk.

- Jeg tror slet ikke på slankekure. Jeg kan slet ikke klare slanke-trends. Der kommer jo en ny frem hver måned, siger hun, og afslører, at hemmeligheden bag hendes unge look også skal findes i ansigts- og laserbehandlinger.

- Jeg har aldrig fået nogen operationer eller den slags. Jeg vil altid gerne prøve mig frem med alt muligt andet. Der er så mange vidunderlige ting, som helt naturligt hjælper på din naturlige kollagen, siger hun. Sharon Orval fortæller dog, at hun flere gange har fået sprøjtet botox i kroppen.

På Instagram oplever hun, at langt de fleste, der følger hende, roser hende og kommer med positive kommentarer. Men det sker også, at hun får negative ord sendt efter sig på de sociale medier.

- Når folk gør det, gider jeg ikke engang spilde fem sekunder på dem. Jeg svarer ikke på dem, og jeg lader ikke deres kommentarer blive stående, siger hun.

186 kommentarer
Vis kommentarer