Begår selvmord på hospitalet: Vi overser dem

Modsat de psykotiske patienter, der er udadreagerende, går de deprimerede patienter på de psykiatriske afdelinger på listefødder - og ryger derfor nogle gange under personalets radar, hvilket flere kan have fatale konsekvenser. Det sker, fordi personalet har for travlt

Reservelæge Janus Ravn og overlæge Anne Bastholm skal på hver eneste vagt tage stilling til, om en deprimeret og selvmordstruet patient er syg nok til at være indlagt på det travle hospital. Et hospital, der - i følge lægerne - nu er så presset på ressourcer og travlhed blandt personalet, at de deprimerede bliver overset - og begår selvmord. Foto: Ernst van Norde.
Reservelæge Janus Ravn og overlæge Anne Bastholm skal på hver eneste vagt tage stilling til, om en deprimeret og selvmordstruet patient er syg nok til at være indlagt på det travle hospital. Et hospital, der - i følge lægerne - nu er så presset på ressourcer og travlhed blandt personalet, at de deprimerede bliver overset - og begår selvmord. Foto: Ernst van Norde.

Afdeling Q på psykiatrisk hospital i Risskov er meget langt fra den gængse - og muligvis fordomsfulde - forestilling om en aflåst psykiatrisk afdeling med psykisk syge patienter.

Der er bart på væggene for ikke at stimulere sanserne, som har brug for ro.

Der er ikke råben og skrigen eller udadreagerende patienter, der spæner på gangene. Ingen møbler der flyver gennem luften.

- Det eneste tidspunkt, der er urolige patienter på afdeling Q, er når der er nogle af dem, der får manier, fortæller Janus Ravn, der er reservelæge i ambulatoriet i afdeling Q, der huser deprimerede, angste og tvangsprægede patienter.

Ellers holder langt de fleste patienter sig på deres stuer - i fred og ro fra omverdenen. Stille, indelukkede og dybt ulykkelige.

- Modsat patienterne på mange af de andre afdelinger, så råber de deprimerede ikke op, og de siger ikke, hvor skidt de egentlig har det, fortæller overlæge Anne Bastholm, og understreger:

- Til gengæld er de til stor fare for sig selv. Det er de svært deprimerede, der begår selvmord.

Foto: Anita Graversen.
Foto: Anita Graversen.
 

- Jeg vil ikke dø her, tænkte Mette under angrebet. Foto: Ernst van Norde Tæt på Sosu-assistent: 'Hans øjne var kulsorte, da han tog kvælertag på mig'

Tolv selvmord under indlæggelse
I 2016 lykkedes det for tolv patienter at begå selvmord inden for Risskovs mure. Ti af tilfældene fandt sted på afdeling Q, viser en aktindsigt, Ekstra Bladet har fået - og der er både tale om patienter, der var indlagt på sengeafsnittet, og patienter, som var tilknyttet ambulatoriet.

- Hvordan kan det ske, at tolv patienter tager livet af sig på et hospital?

- Vi har en bekymring for, at personalet (læger, sygeplejersker og sosu'er, red.) er så presset, at de ikke har fornemmelse med patienterne. De mister simpelthen følelsen med, hvem der er meget suicidal, og hvem de godt kan lade være lidt, siger Janus Ravn.

Men ligesom med de andre problematikker, som personalet på det psykiatriske hospital har peget på, er summen af kardemommen: for få hænder.

Se også: Gak gak i psykiatrien: To patienter i samme seng

Vi overser dem
Overlæge Anne Bastholm var personligt inde over i hvert fald et af de selvmord, der fandt sted på hospitalet i 2016.

- Der skete en ophobning af selvmord i en periode. Helt konkret skete der det, at der var nogle maniske patienter på afdelingen i den periode - og de maniske patienter tager enormt mange kræfter og ressourcer, og de kan faktisk være ret farlige.

- Så sker der det, at der nogle gange kan blive brugt uforholdsmæssigt mange kræfter på dem. Midt i det virvar går de deprimerede rundt og har ikke nogen at tale med. Der er ingen, der spørger til dem - i bedste tilfælde kommer der en forbi og stikker dem noget medicin.

Se også: Lyver eller snorksover Bent? Nægter at kende til orlovssenge

Lægerne Janus Ravn og Anne Bastholm forklarer, at de deprimerede sagtens kan have dage, hvor det er muligt at lave en aftale med dem om, at 'i dag er ikke dagen, du tager dit eget liv' - men der kan være andre dage, hvor en samtale er det eneste, der kan hjælpe dem.

- De dage skal man virkelig være over dem. Men hvis alle kræfterne går til de maniske, bliver de stille og deprimerede overset. Og det er faktuelt min oplevelse i nogle af selvmordstilfældene. Der har ikke været tid til at spørge patienten eller overskud til at have føling med, hvor han eller hun lige var den dag. Pludselig var der en, der var død, siger Anne og fortsætter:

- Så kommer den dårlige samvittighed fra personalets side. Men vi har bare ikke muligheden for at gøre det bedre. Man kan jo godt se, at der ikke har været tid til at sætte sig ned og snakke med patienten - for så var der noget andet, der var gået galt.

Udskriver selvmordstruede
Den massive mangel på senge til patienter og hænder til at tage sig af dem, som personalet på Risskov har rejst kritik af, har mange konsekvenser.

For eksempel siger lægerne, at de er nødt til at afvise og udskrive personfarlige og selvmordstruede patienter hver eneste dag.

Og netop de selvmordstruede rammer et ømt punkt hos lægerne, fordi de - for at kunne blive indlagt - skal være så ekstremt selvmordstruede, at det næsten er for sent.

- Jeg synes, de deprimerede er de sværeste at afvise eller udskrive før tid på grund af sengemangel. Det er dem, der står og truer med selvmord. Alligevel skal jeg sidde og lave vurderingen: ja, du har det skidt, men jeg tror ikke, at du tager dit liv i dag - samtidig med, at jeg ved, der er en reel risiko for, at det kan ske, fortæller Anne.

- Det er bestemt de selvmordstruede deprimerede, der bare ikke har voldsommere selvmordstanker end dem, som vi har indlagt i forvejen, og som vi derfor ikke kan finde plads til. Det er de situationer, der gør, at jeg går hjem med dårlig samvittighed og bekymring, supplerer Janus.

Daglige fikseringer er blevet personalets svar på det stignede pres med flere og flere farlige patienter til for få senge og for få hænder. Foto: Anita Graversen Tæt på Tæv, bæltefikseringer og dødstrusler: Så barsk er hverdagen på den lukkede

Ledende overlæge, Poul Erik Buchholtz fra afdelingen Q på psykiatrisk hospital i Risskov erkender, at der har været en 'ophobning af selvmord' på afdelingen i 2016.

- Når det sker, bliver vi opmærksomme på det, siger overlægen, og fortæller, at der i denne forbindelse er en analyse af patientforløbene, som endte i selvmord, i gang.

Her ser de på mulige faktorer, som går igen i de forskellige selvmord, da de måske kan danne grundlag for 'nødvendige ændringer og ændringer af procedurer med det formål at forebygge selvmord', skriver den ledende overlæge i en mail til Ekstra Bladet.

Resultatet af analysen foreligger ikke endnu.

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Nyt
Mest læste på Ekstra Bladet
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen