Begravet i halvandet døgn: Seks personer fundet i live under lavine

Redningsfolk har fundet seks personer i live efter lavinen, som ramte et skisportssted sent onsdag aften.

Redningsholdet på vej til lavinen. Video: AP

Seks personer er fredag fundet i live under sneen i den lavine, der ramte et område i det centrale Italien i onsdags.

Det skriver flere medier og bekræftes af italienske myndigheder.

De seks skulle ifølge lokale redningsfolk være folk, som har boet på hotellet, der blev ramt af lavinen, og som siden har været fanget under sneen, lyder det i et Tweet fra stedet, som omtales i det italienske medie La Repubblica.

De seks er endnu ikke blevet reddet fri. Men der er opnået kontakt til dem.

Se også: To personer overlever voldsom lavine

Ifølge tv-stationen Rai er der et barn blandt de overlevende. De skulle være en lille pige.

112 - 19. jan. 2017 - kl. 08:45 Nødråb fra begravet skihotel: - Hjælp, hjælp - vi dør af kulde

Lavinen ramte onsdag Hotel Rigopiano i byen Farindola i det centrale Italien. Det skete efter et jordskælv. Redningspersonale har siden kæmpet med at redde levende begravede.

Der var omkring 30 personer på hotellet, da det blev begravet og flyttet 10 meter af sneskreddet i Abruzzo i det centrale Italien.

To personer, som var gået uden for hotellet, er hidtil de eneste, som er kommet i sikkerhed.

- Der er mange døde, siger Antonio Crocetta, chef for områdets redningspersonale ifølge BBC.

Mindst 30 frygtes døde
I de hektiske timer, efter lavinen ramte, vurderede myndighederne, at omkring 20 personer befandt sig på hotellet. Men torsdag morgen meddelte Sky News, at mindst 30 personer frygtes dræbt.

- Der ser ud til at være ofre, men det skal bekræftes, sagde provinsens præsident Antonio Di Marco kort efter ulykken.

Politi og redning har forsøgt at komme i kontakt med de begravede ved hjælp af mobiltelefoner, men de fangede har ikke taget deres telefoner.

Snestorm forhindrede hjælp
Skisports-hotellets tag kollapsede delvist, og det var lokale, som alarmerede myndighederne. Men en snestorm gjorde det svært for redning at komme frem til hotellet. Ifølge lokale italienske medier var redningspersonalet først fremme klokken 04.00 torsdag morgen.

Lavinen, der onsdag aften ramte et spa-hotel i Italien, er stoppet midt i hotellets foyer. Det viser de første billeder fra hotellet. Foto: AP 112 - 19. jan. 2017 - kl. 11:37 Se de skræmmende billeder fra lavine-ramt hotel: Flere rum dækket af is

3 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere