Begyndte at spise burger til morgenmad: Nu har han vaskebræt

En mand føler sig nu 10 år yngre, efter at han ændrede sin livsstil fuldstændigt

James Sherrys krop har forandret sig markant med hård træning og hamburgers (Fotos: PR-fotos/Embody Fitness)
James Sherrys krop har forandret sig markant med hård træning og hamburgers (Fotos: PR-fotos/Embody Fitness)

På bare 12 uger har en 37-årig mand gennemgået en vild forvandling, efter at han besluttede sig for at ændre sit liv - blandt andet ved at spise en noget speciel diæt. Det skriver The Mirror.

37-årige James Sherry fra Leytonstone arbejder som webudvikler for flere store firmaer, men de lange arbejdsdage gjorde ham udbrændt, og han havde det ikke godt.

- Jeg havde meget at lave og arbejdede over med mange søvnløse nætter, og det begyndte at få alvorlige følger. Jeg måtte arbejde på skøre tidspunkter, tre uger ad gangen og kun sove, når jeg besvimede derhjemme, fortæller James Sherry til The Mirror.

Som så mange andre mennesker med et travlt arbejdsliv levede James nærmest af take-away, og han havde ikke tid til at røre sig. Hans læge advarede ham om, at han ville få kroniske helbredsproblemer, hvis ikke han gjorde noget.

- Som 36-årig skræmte tanken mig og jeg følte mig hjælpeløs over at skulle gøre noget ved det, men jeg vidste, at jeg måtte ændre mig, siger han videre.

Se også: Pernilles vilde forvandling efter fødsel: 'Jeg er så glad'

James havde aldrig nogensinde sat sine ben i et fitness-center, så han søgte hjælp hos firmaet Embody Fitness, hvor en personlig træner lavede en skræddersyet plan for både kost og træning til ham. Hvis han havde troet, at han skulle leve af salat og skyr for at tabe sig, så tog han fejl.

Til morgenmad får han burger med bacon, løg, svampe og hvidløg, og han får lov til at spise frokost hele to gange, først en kyllingesalat og så en chili con carne. Til aftensmad får han en thairet, og som snack ind i mellem spiser han nødder.

Den hårde træning og kostomlægningen har ændret James' liv, og han får mange komplimenter for sit nye udseende.

- Kommentarerne fra mine venner som siger, at jeg ser 10 år yngre ud, har også været et kæmpe selvtillidsboost, fortæller han.

Martin - før og efter. (Privatfoto) Krop og træning Martins utrolige forvandling: Sådan fik jeg drømmekroppen

55 kommentarer
Vis kommentarer