Annonce:
Annonce:

Bekymrede børn kontakter BørneTelefonen om kidnapningssag

En 13-årig pige var forsvundet i godt og vel et døgn. Flere børn er bange for, at det samme kan ske for dem

Den 13-årige pige blev søndag fundet efter at have været efterlyst i godt og vel et døgn. Billedet er fra søndag. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Den 13-årige pige blev søndag fundet efter at have været efterlyst i godt og vel et døgn. Billedet er fra søndag. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Annonce:
Følg Samfund

Sagen om den 13-årige forsvundne pige, der søndag blev fundet i live, har fået mange børn til at kontakte BørneTelefonen.

Flere er for eksempel bange for, at det samme kan ske for dem. Det fortæller Ida Hilario Jønsson, der er børnefaglig konsulent i Børns Vilkår.

- Vi har fået henvendelser, i takt med at hele sagen er blevet udrullet i medierne og på sociale medier. I starten var der rigtig mange, der var meget bekymrede for pigen, hvad der ville ske, og om man ville finde hende, siger hun.

- Da hun så heldigvis blev fundet i live, er henvendelserne i højere grad begyndt at handle om, at der er børn, der går og tænker over det, der er sket, og er rigtig bange for, at det også kan ske for dem.

Ifølge Ida Hilario Jønsson har Børns Vilkår endnu ikke det samlede antal for, præcist hvor mange henvendelser de har fået.

Annonce:

Den 13-årige pige forsvandt lørdag, efter at hun havde været ude med aviser i Kirkerup mellem Sørbymagle og Fuglebjerg.

Siden indledte politiet en storstilet eftersøgning og efterforskning. Søndag eftermiddag ledte det til, at man fandt pigen og anholdt en 32-årig mand kort før klokken 15.

Som forældre bør man lytte til sit barn, dets følelser, hvad barnet tænker på samt har set og hørt, siger den børnefaglige konsulent.

- Så er der rigtig mange, der er optaget af: 'Kan det her ske for mig?'. Det er et spørgsmål, der for forældre er rigtig svært at svare på. For man kan jo ikke love børn noget.

- Selv om vi voksne ved, at det her er meget sjældent, så er det noget, som, børn og voksne har oplevet, faktisk er sket.

- Børn har i den sammenhæng brug for at vide er, at de voksne passer på dem, og at der er rigtig mange mennesker, der arbejder for, at sådan noget ikke sker og som er der for børn og passer på børn, siger hun.

En 32-årig mand er blevet anholdt i sagen. Han vil senere mandag blive fremstillet i grundlovsforhør.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Har du vildledt Folketinget, Ellemann?
Annonce:

... Se billederne

Annonce:
Annonce:
Annonce: