Belgien: På randen af kollaps

I Belgien oplever man lige nu en voldsom stigning i en coronaepidemi, der er svær at tøjle

Det belgiske sundhedssystem kan stå foran snarligt kollaps, anslår ekspert. Foto: Kenzo Tribouillard/Ritzau Scanpix
Det belgiske sundhedssystem kan stå foran snarligt kollaps, anslår ekspert. Foto: Kenzo Tribouillard/Ritzau Scanpix

Et sundhedssystem på kanten af kollaps og et land, der nu er Europas hårdest ramte.

Sådan lyder udmeldingerne fra Belgien, der lige nu står på et kritisk punkt, som nyligt erklæret epicenter for pandemien i Europa.

Corona har ramt Belgien - og den har ramt hårdt.

Hårdest ramt i Europa
Næsten 14.000 personer bliver i gennemsnit testet positive hver dag i landet, hvor der bor omkring 11,5 millioner mennesker.

Sidste uge havde Belgien i gennemsnit 13.858 nye bekræftede smittetilfælde per dag. Det gør Belgien til det hårdets ramte land i Europa i forhold til indbyggertallet.

Landet har registreret over 11.000 coronarelaterede dødsfald.

- Sundhedssystemet kan kollapse
Indenfor de næste ti dage kan det belgiske sundhedssystem kollapse. Sådan lyder udmeldingen fra Pierre Van Damme, der er epidemiolog ved University of Antwerp.

- Vi er ved at overstige graferne fra marts og april. Vi forudsiger i øjeblikket, at sundhedssystemet vil kollapse, så det bliver vi nødt til at finde en løsning på, siger Pierre Van Damme til den belgiske avis HLN Live.

Tirsdag registrerede man i Belgien 689 indlæggelser, hvilket er det højeste tal siden coronavirussens indtog i landet.

Restriktioner før regeringens
Regeringen i Belgien har indført yderligere restriktioner, der gælder fra midnat fredag, men i flere byer er man kommet regeringen i forkøbet.

Indtil videre har borgmestrene i fire af landets byer indført restriktioner allerede inden regeringens pålagte restriktioner gælder.

- Der er ingen tid at spilde. Tallene stiger hurtigt, siger borgmesteren i Genk, Mathias de Clercq, til The Brussels Times.

Restriktionerne omfatter blandt andet nedlukning af idræts- og kulturlivet - herunder fitnesscentre.

Mette Frederiksen omtalte den stigende smitte i Europa, da hun præsenterede de nye restriktioner på et pressemøde fredag

272 kommentarer
Vis kommentarer