Annonce:
Annonce:

Benjamin på sex-tur til Rusland

Den 18-årige orangutang skal ligefrem have en russisk kone i et yderst arrangeret ægteskab

Foto: Aalborg Zoo
Foto: Aalborg Zoo
Annonce:
Følg Samfund

Normalt er det russiske kvinder, som søger mod vesten for at finde sig en ægtemand.

Men 18-årige Benjamin fra Aalborg gør det hele lige modsat.

Benjamin er nemlig en eftertragtet orangutang og bor i Aalborg Zoo, hvor han i forvejen er far til otte-årige Anton.

Nu er den lodne herre på vej til Kaliningrad Zoo, hvor han skal mødes med sin nye kone. Det er meningen, at de to skal stifte familie, så verden kan beriges med flere små orangutanger. Aberne er nemlig en truet dyreart.

Stærkeste opstilling
Benjamin blev vejet før turen blev indledt mandag.

- Han er på den rette side af de hundrede kilo, griner kommunikations-konsulent Helle Justesen fra Aalborg Zoo.

Helt nøjagtigt viste vægten 110 kilo, så man må sige, at Benjamin stiller op i stærkeste opstilling.

Annonce:

- Vi regner med, at Benjamin og de to dyrepassere når frem til Kaliningrad i dag. Men det kommer meget an på, hvordan papir-arbejdet udvikler sig ved grænsen, siger Helle Justesen.

- Og hvornår får Benjamin så - undskyld udtrykket - lov til at fabrikere en lille unge med sin nye kone?

- Det kan vi ikke rigtig sige noget om. Det kan være, at han lige skal vænne sig lidt til de nye omgivelser. Jeg vil tro, at han de første dage bliver holdt for sig selv. Og så kommer hans kone ind til ham på et senere tidspunkt.

Ikke en engangs affære
- Så vi er ikke ude i et one-night stand?

- Nej, uha, nej da. Det er meningen, at de skal bo sammen. Vi er med i et internationalt samarbejde om avl. Det er faktisk slet ikke os, men en koordinator, som har fundet ud af, at Benjamin genetisk passer godt sammen med sin russiske kone.

- Javel så. I har altså ligefrem brugt et dating-bureau?

- Ja, det er i hvert tilfælde en form for arrangeret ægteskab.

Annonce:

- Og nu er I sikre på, at Benjamin også kan præstere det kan skal? Han skal jo nødigt bedøves og sendes helt til Rusland, hvis han ikke får nogen fornøjelser ud af det?

- Jamen, han kan godt. Han er som sagt far til Anton, lyder det beroligende fra Helle Justesen.

Forlader sønnen Anton
Helle Justesen forsikrer også, at sønnen Anton på ingen måde vil savne sig far.

- De har ingen kontakt overhovedet. Hunnerne er sammen med deres unger til de er omkring 5-6 år. Så Anton kan fint klare sig selv, oplyser kommunikations-konsulenten.

Med mindre de to dyrepassere også finder sig et par ægtefæller i Rusland, så vender de hjem til Aalborg, når de har sikret sig, at Benjamin er faldet godt til med sin nye kone.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Præster, pædofili og børneporno
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Bagholdet

Annonce:
Annonce: