Bogen om venstres formand Lars Løkke Rasmussen skulle formentlig have været en af Berlingske Media Forlags helt store salgssucceser dette år, men den gamle tante har tilsyneladende ikke haft helt styr på de moderne teknologier.
I hvert fald er det lykkedes medieselskabet at forære bogen om Lars Løkke Rasmussen væk på deres hjemmeside.
Dermed florerer bogen nu rundt i pdf-fil nærmest, inden den er udkommet.
Berlingske har valgt at beklage, men det er nok de færreste, der bliver rigtig ophidsede over, når et selskab på den måde er i gavehumør. Således muntrer kendte som ukendte sig også kosteligt på det social medie Twitter.
Fra Esben Bjerre Hansen, der udgør halvdelen af DR's Monte Carlo-duo, lyder det:
- Træls.
Bog: Løkkes kone gav TV2-redaktør buksevand
Mens Maria A. skriver:
- Berlingske har I julefrokost i aften?
Berlingske selv har skrevet:
Ny bog: Kristian Jensen pustede til oprøret mod Løkke
'Ved en yderst beklagelig fejl har vi i en kort periode offentliggjort hele bogen LLR. Vi har nu fjernet alle links. Berlingske beklager.'
Bogen udkommer gennem et samarbejde mellem Berlingske Media Forlag og People's Press.