Berømt odder bidt ihjel af haj

Odderen Olive gik verden rundt, da den overlevede at blive indsmurt i olie i havet - nu er den svømmet videre til de evige have

Havodderen Olive blev fulgt af mange, og der kom løbende indberetninger om, hvordan hun klarede sig i naturen efter at hun blev fundet indsmurt i olie. (Foto: Facebook)
Havodderen Olive blev fulgt af mange, og der kom løbende indberetninger om, hvordan hun klarede sig i naturen efter at hun blev fundet indsmurt i olie. (Foto: Facebook)

Havodderen Olive gik sin sejrsgang verden rundt på sociale medier,  efter hun blev fundet indsmurt i olie i Californien i februar 2009.

Dengang blev havodderen vasket og renset og udsat i naturen igen i april, hvor hun blev fulgt af forskere og blev ambassadør for den  truede odder-art.

Olive fik sin egen Facebookside og tusinder fulgte med i hendes gøren og laden, men i  weekenden har California Fish and Wildlive bekendtgjort, at Olive er død.

Hun blev fundet i sidste uge nær Sunset Beach i Californien og efter at have gennemgået en obduktion, har forskerne konstateret, at hun er blevet bidt ihjel af en haj.

- Vi har triste nyheder at dele med jer. Olive er fundet død. Vores undersøgelser af sårene viser, at hun er bidt ihjel af en haj. Vi har blandt andet fundet dele af en hajtand fra en hvid haj i et af sårene, lyder meldingen på Facebook.

Olive var ellers i god stand og formåede efter sin redning i 2009 at føde tre sunde odder-hvalpe.

- Selvom vi er meget kede af Olives død, er vi taknemmelige for den mulighed, vi har haft for at følge hende og lære af hende. Hun blev ambassadør for sin art og for andre vilde dyrearter. Hendes historie har tiltrukket sig opmærksomhed fra hele verden og har givet os mulighed for at dele vidne med hinanden om havoddere, dyreliv og konsekvenser af olieudslip i havet, står der.

 

19 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere