Berømt tv-løve dræbt: Bibi blev forgiftet

Tv-løven Bibi har været en af hovedrollerne af en mange-årig tv-dokumentar på BBC. Nu er hun død

Bibi blev berømt efter at have været en af hovedrollerne i en mange-årig BBC-dokumentar. Det vides ikke, om ungen i hendes mund overlevede forgiftningen (Foto: Facebook)
Bibi blev berømt efter at have været en af hovedrollerne i en mange-årig BBC-dokumentar. Det vides ikke, om ungen i hendes mund overlevede forgiftningen (Foto: Facebook)

Først var det løven Cecil, der blev skudt af en amerikansk tandlæge. Nu er det den berømte tv-løvinde, Bibi, der er fundet dræbt, bekræfter et tv-hold fra BBC.

Bibi har været en af hovedløverne i en mange-årig tv-dokumentar, som netop BBC har lavet fra 1996-2008. En af medarbejderne på dokumentarholdet var til stede i Kenya hen over weekenden, da flere løver pludselig begyndte at opføre sig underligt.

- Et af de mere ubehagelige syn i min karriere mødte mig i morges. I nat blev løverne i Marsh-flokken forgiftet, skriver kameramanden Mark MacEwan på Twitter.

Fik spasmer
Bibi blev fundet mandag med skum i mundvigerne, liggende på siden og med vejrtrækninsproblemer. Løvinden forsvandt dog lidt inden da.

- Hun var ikke i den store flok af løver 6. december, siger en af medarbejderne i gruppen af vildtlivs-personer.

Mindst seks andre løver i Marsh-flokken i Kenya blev forgiftet, og flere af dem fik spasmer på grund af mishandlingen. De bliver nu behandlet af en dyrlæge.

Der mangler dog en anden hun-løve, Sienna, men man har fundet hendes to-årige unge, som modtager behandlingen godt.

Gerningsmændene er ukendte
Man formoder, at gerningsmændene er lokale fra området, som har forgiftet løverne, fordi de ikke ville have, at de skulle angribe deres lokalområder. Det er sket før.

Men man er endnu ikke sikker på, hvem der står bag forgiftningen. Tre personer er dog anholdt, og hvis de bliver kendt skyldig, kan de se frem til store bøder eller tid i fængsel.

- Forgiftning af løver i Mara er uværdigt for alle kenyanere og en meget alvorlig forbrydelse, siger Paula Kahumbu, som er en del af en vildt-forening i Kenya.

3 kommentarer
Vis kommentarer