Bertel Haarder og Anders Stjernholm i krig

Over 10.000 har meldt sig ud af folkekirken de seneste tre måneder. Ateistisk Selskab vil gerne tage en del af æren, men bliver beskyldt for at føre krig mod folkekirken

Fotokollage: Ekstra Bladet
Fotokollage: Ekstra Bladet
Følg Samfund

10.300 danskere har valgt at melde sig ud af deres lokale folkekirke over de seneste tre måneder.

Det er det højeste antal udmeldelser, der ifølge Danmarks Statistik har været i et kvartal, siden 2002.

Talsmanden for Ateistisk Selskab, Anders Stjernholm, er ikke bleg for at tage æren for de mange udmeldelser.

- Jeg tror og håber på, at vi har fået gang i debatten om folkekirken og religion i det hele taget. Jeg håber, at vi har startet en snebold, og at mange flere vil følge dem, der allerede har meldt sig ud, siger Anders Stjernholm til Ekstra Bladet.

Sidste år valgte 10.000 danskere at melde sig ud af folkekirken, og i dette års to første kvartaler har næsten 15.000 meldt sig ud.

Dansk kirke køber sølvpapirshat til 30.000 kroner

Kold luft fra kirkeministeren
D. 8 marts 2016 åbnede Ateistisk Selskab for hjemmesiden udmeldelse.dk. Her kan danskere på under et minut melde sig ud af folkekirken, forlyder det ifølge hjemmesiden.

Det ærgrer kultur- og kirkeminister Bertel Haarder (V).

- Jeg er meget ked af den ateistiske kampagne. Jeg syntes, de bekæmper noget, der har medmenneskelighed. De bekæmper Danmarks ældste samfundsinstitution, som jeg ikke kan se generer noget menneske i landet, tværtimod, siger kultur- og kirkeminister, Bertel Haarder, til Ekstra Bladet.

Ateistisk Selskab har forsøgt at gå i dialog med Bertel Haarder, men det er ifølge Anders Stjernholm ikke lykkedes.

- Han fastholder det samme fjendebillede, som han har af os, og det samme had, som han har til os (Ateistisk selskab). Og han gider ikke arbejde sammen med os på nogen måde. Og det syntes jeg er smadder synd, siger Anders Stjernholm.

Talsmanden har været på besøg hos ministeren for at forklare, hvad Ateistisk Selskab gerne vil, men ifølge Anders Stjernholm var mødet ikke til nogen nytte.

- Bertel Haarder kan ikke lide os, siger Anders Stjernholm om forholdet mellem kirkeministeren og Ateistisk Selskab.

Derfor har 15.000 nordmænd meldt sig ud af kirken på få dage

Fjendebilledet er gensidigt
Bertel Haarder svarer gerne igen på Anders Stjernholm syn på sagen.

- Det er ham, og kun ham, der dyrker fjendebilleder. Han kunne ligeså godt bekæmpe Folkekirkens Nødhjælp eller Kræftens Bekæmpelse, for at få folk til at holde op med at bidrage til dem. Jeg begriber det ikke, siger Bertel Haarder.

Ateistisk Selskab fik i juli måned et møde i kirkeministeriet, hvor Anders Stjernholm deltog. Her var Kultur og kirkeministeren også tilstede. Mødet fik dog ikke umiddelbart løst de uenigheder, som Ateistisk Selskab og kultur og kirkeminister har.

- Jeg har prøvet at sidde overfor Bertel i en time og forklare ham, hvorfor ateister gør, som vi gør. Han lyttede ikke, eller også er han ligeglad. Men det var også mandag, så måske han bare var sur over det, siger Anders Stjernholm.

Døren er altid åben
Bertel Haarder siger, at døren til sit kontor altid er åben, men at Anders Stjernholm ikke er villig til dialog.

- Hvis ham (Anders Stjernholm red.) og Ateistisk samfund ville lade være med at føre krig imod folkekirken, som står for medmenneskelighed og tilgivelse, så var der intet imellem os. Det er jo kun det, at han fører denne indædte krig, som gør, at jeg som kirkeminister vil forsvare folkekirken, siger Bertel Haarder.

Anders Stjerneholm er ikke bleg for at tage æren for de mange udmeldelser fra folkekirken. Han håber, at Ateistisk Selskab har fået danskerne til at tænke mere over kirken.

- Jeg tror og håber på at vi har fået gang i debatten om folkekirken og religion i det hele taget. Jeg håber, at vi har startet en snebold og at mange flere vil følge dem, der allerede har meldt sig ud, siger Anders Stjernholm.

Folkekirken kan holde til det
Men folkekirken kan sagtens holde til de mange udmeldinger, mener Bertel Haarder.

- Selvfølgelig kan kirken holde til det, for det er jo 2/3 af borgerne der er medlemmer, så der er mange medlemmer at tage af, men jeg er meget ked af hver eneste udmeldelse også fordi jeg syntes, at den kampagne, der køres mod kirken er helt urimelig, siger Bertel Haarder.

Domprovst i Vor Frue Kirke, Anders Gadegaard, mener ikke, at det er en tendens, der vil forsætte med udmeldelserne.

- Det vil være en kortsigtet tendens vi ser, og jeg tror ikke, at det vil forsætte på denne måde. Vi har allerede fået mange nye indmeldelser i folkekirken i år, siger domprovsten til Ekstra Bladet.

I 2012 meldte 21.118 danskere sig ud af folkekirken. Det var samme år, hvor den tidligere radikale kirkeminister Manu Sareen indførte, at homoseksuelle fik retten til at blive viet i folkekirken.

Seneste nyt

Det er ikke B.T. og Ekstra Bladet, der er de beskidte

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.