Beskyldt for miljøsvineri: Danmark trækker sig fra mine-eventyr

Det danske eksportkredit-institut, EKF, har trukket sig ud af mine-projekt i Armenien, da minen ikke lever op til en række krav om miljø og sociale forhold

Affalds-slam fra mine-produktionen skyller ned i et gigantisk vandreservoir, hvorfra vand siver ned i en stor beholder. Herfra har der flere gange været udslip til den lokale flod. Foto: Jens Malling
Affalds-slam fra mine-produktionen skyller ned i et gigantisk vandreservoir, hvorfra vand siver ned i en stor beholder. Herfra har der flere gange været udslip til den lokale flod. Foto: Jens Malling

Den danske stat trækker med øjeblikkelig virkning sin økonomiske støtte til et armensk mine-eventyr.

Det sker, fordi minen i det nordlige Armenien, hvor der udvindes kobber, ikke lever op til en række krav til miljø og sociale forhold.

Støtten trækkes få dage inden, Ekstra Bladet ville bringe en række artikler om, hvordan lokale beboere beskylder minen for at forurene en lokal flod og områdets natur så voldsomt, at jorden ikke længere kan dyrkes.

- Det er ikke længere muligt at dyrke noget som helst her. Jorden er dækket med slam fra minen. Jorden spillede en vigtig rolle for vores familie. Den udgjorde en ekstra form for indkomst. Vi plejede at dyrke afgrøder til os selv. Dem må vi nu betale penge for, sagde landsbybeboeren Vardge Sargsyan, da Ekstra Bladet besøgte området omkring minen.

Han er en af de mange lokale, der har mærket de miljømæssige følger af minedriften.

350 millioner kroner
Den danske stats eksportkredit-institut, EKF, gik ind i mine-eventyret i 2013, hvor en af Danmarks største pensionskasser, PensionDanmark, via en russisk bank har stillet 350 millioner kroner til rådighed for minen, mod at udstyret til minens procesanlæg blev indkøbt hos den hæderkronede danske ingeniør-virksomhed FLSmidth.

PensionDanmarks motivation var at sikre 'et afkast til medlemmerne pænt over obligationsrenten', som selskabet beskriver det i en pressemeddelelse.

For at sikre at PensionDanmark ikke skulle ende med et økonomisk tab på aftalen, har EKF med danske skattekroner garanteret for de 350 millioner kroner.

EKF begrunder den pludselige tilbagetrækning af støtten med 'manglende opfyldelse af de krav til miljøet og de sociale forhold, som EKF fra start har stillet som betingelse for at finansiere minens køb af udstyr fra FLSmidth'.

Mulighed for at stille krav
- I hvor høj grad mener I, at I nu lever op til det ansvar over for lokalsamfundet og miljøet, som I har taget på jeres skuldre, da I var med til at finansiere opbygningen af minen?

'Det er vigtigt at huske, at minen allerede var en realitet, med eller uden vores deltagelse. Men finansieringen af FLSmidths udstyr gav os en mulighed for at stille krav til minen, som ellers ikke ville være stillet, og det har uden tvivl skubbet tingene i en positiv retning,' skriver EKFs direktør Anette Eberhard i en mail til Ekstra Bladet.

'Nu er vi desværre nået til et punkt, hvor minen trods alle vores forsøg ikke lever op til de krav, vi fra start stillede som betingelse for at være med. Vi kan altså reelt ikke længere gøre vores indflydelse gældende, og det kan vi ikke stå inde for.'

Samtidig med EKF trækker også PensionDanmark sin investering i projektet.

'EKF er en kompetent samarbejdspartner med mange års erfaring på dette område, så vi bakker op om deres beslutning,' skriver PensionDanmarks direktør for public affairs og responsibility Jens-Christian Stougaard i en mail til Ekstra Bladet.

Udstyret til kobberminens procesanlæg er leveret af danske FLSmidth. Foto: Jens Malling
Udstyret til kobberminens procesanlæg er leveret af danske FLSmidth. Foto: Jens Malling

Armenien

Armenien ligger i den sydlige del af Kaukasus på grænsen mellem Europa og Asien og grænser op til Georgien, Aserbajdsjan, Iran og Tyrkiet.

Landets areal svarer til omkring to-tredjedele af Danmarks.

Befolkningstallet er omkring tre millioner.

Store dele af den armenske befolkning lever i fattigdom. BNP per indbygger var i 2016 omkring 55.000 kroner per indbygger. Det tilsvarende tal for Danmark i 2016 var knap 300.000 kroner.

Ifølge Verdensbanken er Armenien nummer 102 på listen over verdens rigeste lande målt på BNP per capita. Danmark er nummer 14.

Armenerne taler armensk og har deres eget helt unikke alfabet.

Langt størstedelen af armenerne er kristne.

Armenien var en del af Sovjetunion og blev selvstændigt i 1991.

Spildevand i floden
Ifølge lokalbefolkningen har de mange danske millioner kroner ikke på nogen måde gjort livet i området bedre - tværtimod.

Siden minen blev åbnet i 2014 er meget af spildevandet fra arbejdet ifølge flere lokale, som Ekstra Bladet har talt med, endt i den nærliggende flod Shnogh, der flyder gennem landsbyen af samme navn.

Hvor vandet længere oppe ad floden er klart og rent, er det efter at have passeret minen nu brunt, beskidt og ildelugtende.

- Tidligere var floden en af de reneste i Armenien. Nu er den en af de allermest forurende. Landsbyboerne kan ikke længere bruge floden til at vande deres marker og frugthaver, siger Victoria Burnazyan fra miljøorganisationen Ecolur til Ekstra Bladet.

Victoria Burnazyan fra miljøorganisationen Ecolur er indædt modstander af Teghut-minen, fordi den ifølge hende både smadrer områdets natur og de lokales liv. Foto: Jens Malling
Victoria Burnazyan fra miljøorganisationen Ecolur er indædt modstander af Teghut-minen, fordi den ifølge hende både smadrer områdets natur og de lokales liv. Foto: Jens Malling
 

Tryglede om at stoppe projekt
Lokale kræfter i Armenien forsøgte allerede tilbage i 2011 at kontakte de danske aktører, der indtil i fredags var involveret i Teghut-minen, for at få dem til at droppe projektet.

Blandt andet mødtes direktøren for den armenske filial af Transparency International, Sona Ayvazyan, med repræsentanter for EKF i den armenske hovedstad, Jerevan.

- Vi fortalte dem, at hele mineprojektet er dybt ulovligt, at det overtræder et væld af både miljø- og sociale standarder, selv hvis vi ser bort fra korruptionen. Vi fremlagde al vores data om minen i Teghut. Efter at være blevet præsenteret for de informationer ville ingen ansvarlig virksomhed, fond eller organisation overveje at gå ind i i projektet, siger hun.

Også initiativet Save Teghut, der består af 29 borgerretsgrupper, menneskerettighedsgrupper og miljøforeninger, forsøgte at råbe danskerne op blandt andet med en underskriftindsamling blandt de lokale landsbyboere.

- I deres iver efter at gøre forretninger i Armenien valgte de danske aktører at se stort på massiv modstand fra den lokale befolkning, der organiserede sig for at stoppe mineprojektet. Vi talte for døve ører, siger Anna Shahnazaryan fra Save Teghut.

Flaskerne til venstre indeholder vand fra floden Shnogh, før den har været forbi kobberminen. Flaskerne til højre indeholder vand fra det tilløb, hvor der har løbet vand fra minens produktion ned i floden. Foto: Jens Malling
Flaskerne til venstre indeholder vand fra floden Shnogh, før den har været forbi kobberminen. Flaskerne til højre indeholder vand fra det tilløb, hvor der har løbet vand fra minens produktion ned i floden. Foto: Jens Malling

Flere hændelser
EKF erkendte over for Ekstra Bladet på et møde tirsdag den 3. oktober, at man var bekendt med, at der havde været udledninger fra minens ellers lukkede system til den lokale flod.

Efter at være blevet gjort bekendt med udledningerne talte EKF med store ord over for minens ledelse.

- Vi har så her for nylig fundet ud af, at der har været flere hændelser. Det er vi slet ikke tilfredse med, sagde Claus Primdal Sørensen, der er chef for social ansvarlighed i EKF, til Ekstra Bladet, inden støtten blev trukket.

På spørgsmålet om, hvad der skulle til, for at EKF trak sin støtte, svarede Claus Primdal Sørensen:

- Vi er med, så længe vi føler, at vi kan gøre vores indflydelse gældende og trække projektet i den rigtige retning. Vi har påpeget nogle områder over for minen, vi ikke er tilfredse med, og bedt selskabet om at rette op. Hvis de i sidste ende ikke kan eller vil rette op på de ting, vi beder dem om, så vil vi trække os.

Kobberminen i Teghut. Foto: Jens Malling
Kobberminen i Teghut. Foto: Jens Malling

'Ingen forurening'
Hos det armenske mineselskab Vallex mener talsmand David Tadevosyan på ingen måde, at udledningerne af spildevand har forurenet det lokale vand.

- På grund af tekniske problemer, hvor en pumpe svigtede, havde vi nogle tilfælde, hvor vand fra processen blev udledt, men som dog ikke forurenede floden på nogen måde, siger han til Ekstra Bladet.

FLSmidth: Vi kan fortsat gøre en positiv forskel

FLSmidth er med EKFs og PensionDanmarks exit fra Teghut-minen den eneste tilbageværende danske aktør i projektet.

- Har I nogen sanktionsmuligheder med hensyn til miljø og sociale forhold over for kunder, der har købt udstyr af jer?

'Vi har ingen sanktionsmuligheder i et samarbejde af denne karakter. Vi har for noget tid tilbage designet og opført den færdige fabrik. Vi har testet, at den fungerer og lever op til de strenge standarder, vi har for vores udstyr,' skriver Sofie Karen Lindberg, der er senior vice president i FLSmidth, i en mail til Ekstra Bladet.

'I det omfang det er muligt, er vi forpligtiget til at indgå i dialog omkring de forhold, vi oplever og derigennem højne niveauet. Denne forpligtigelse tager vi meget alvorligt - også i dette tilfælde.'

- Vil I forsøge at lægge pres på mineselskabet i Armenien for at trække projektet i en mere positiv retning, nu hvor EKF ikke længere har mulighed for det?

'Vi vil  som altid søge at højne niveauet i de samarbejder, vi indgår i, herunder også på projektet i Armenien. Der er flere områder, hvor vi fortsat kan gøre en positiv forskel for miljøet og de sociale forhold på projektet. Det udstyr, vi har leveret, er det mest miljøvenlige på området, men igen skal vi huske, at vi alene er leverandør af udstyr og derfor ikke i en position, hvor vi pludselig kan gå ind og stille krav overfor gamle og eventuelt nye samarbejdspartnere.'

Levon Alikhanyan står på en lille bro over den flod, som, han fortæller, tidligere var både ren og klar. Foto: Jens Malling
Levon Alikhanyan står på en lille bro over den flod, som, han fortæller, tidligere var både ren og klar. Foto: Jens Malling

63-årige Levon: Nu er mine børn og børnebørn flyttet

Frugttræerne blomstrer normalt hvert forår, når solen langsomt, men sikkert brænder den sidste rest af vinteren i den nordlige del af Armenien væk.

Men sådan er det ikke længere. Solen kommer godt nok stadig frem over bjergenes tinder, men frugttræerne blomstrer ikke længere, og efterårets vanlige massive høst af granatæbler, blommer, ferskner, pærer, æbler og valnødder eksisterer nu blot i erindringen.

I den lokale flod ligner vandet brungrå mælk, og gullige aflejringer skæmmer stenene langs bredden, mens en fad lugt breder sig fra vandets overflade.

- Vandet i floden er forurenet. Derfor kan min jord her ved bredden ikke længere bruges til landbrug, siger 63-årige Levon Alikhanyan og forklarer, at han i det hele taget ikke har megen jord tilbage, fordi mineselskabet Vallex har eksproprieret størstedelen af den jord, som han tidligere levede af at dyrke.

Brunt støv
Samtidig lægger brunligt støv fra minedriften sig over hele området.

- Jeg havde skabt en bedrift, som indebar, at generationerne efter mig ikke havde grund til at forlade dette sted. De behøvede ikke at tage væk for at søge arbejde. Her havde de deres eget levebrød, siger Levon Alikhanyan og fortæller, at hans tre sønner nu er flyttet væk med deres koner og børn.

Han er vred på alle, der har været med til at gøre minen til en realitet - herunder også FLSmidth, PensionDanmark og EKF.

- At miste samværet med sine børnebørn for en mand på min alder betyder, at tilværelsen sygner hen. Så jeg bebrejder dem, der har ændret vores liv til dette.

Vand fra minens ellers lukkede system strømmer ud i floden Shnogh. Foto: Jens Malling
Vand fra minens ellers lukkede system strømmer ud i floden Shnogh. Foto: Jens Malling

Mine-dæmning truer landsby med affalds-slam

Gravemaskiner og lastbiler på enorme hjul hamrer, buldrer og brager dagen lang i den nord-armenske Teghut-mine for at udvinde kobber af den ellers så frodige bjergside.

Ikke langt fra minen holder en stor dæmning både fast og flydende affald fra kobberjagten tilbage. Affalds-slamet fra kobberminen kan ifølge en rapport udgivet af Policy Forum Armenia indeholde stoffer som rhenium, bly, arsen, molybdenum, zink og diverse svovlforbindelser.

Neden for dæmningen ligger byen Shnogh, der sammen med sine 3600 indbyggere risikerer at blive ramt af en slam-lavine, hvis dæmningen slipper sit tag i det flydende mine-affald.

Kan ikke modstå jordskælv
Minens dæmning, der løbende bygges højere af fast affald fra minen, er ifølge den internationale organisation Verdensbanken ikke konstrueret til at modstå jordskælv, som ellers ikke er unormale i området.

I 1988 kostede et kraftigt jordskælv eksempelvis mindst 25.000 menneskeliv i regionen, hvor minen ligger.

Skulle dæmningen briste, vil det kunne gå hårdt ud over landsbyen Shnogh, som ligger nedstrøms for dæmningen.

'Det er en byggetype, der i henhold til international praksis regnes for at være uacceptabel i seismisk aktive regioner,' skriver Verdensbankens eksperter i en rapport fra 2016.

I rapporten vurderer eksperterne samtidig, at sandsynligheden for, at der i fremtiden opstår problemer med stabiliteten, er 'høj'.

Burde have kigget på risici
Bag rapporten står blandt andre svenske Håkan Tarras-Wahlberg, der er direktør i Swedish Geological AB.

- Dæmningen er ikke god. Vi er bekymrede for den, siger han og tilføjer:

- Hvis der kommer et jordskælv, er der stor risiko for, at der sker noget med dæmningen. Den risikerer at bryde sammen. Helt enkelt.

FLSmidth har leveret udstyret til minens procesanlæg, men står ikke bag opførelsen af dæmningen.

Den svenske geolog mener dog alligevel, at både ingeniør-firmaet samt PensionDanmark og EKF bærer en stor del af ansvaret for den usikre dæmning.

- Inden danskerne gik ind med penge, så burde de have kigget på risici. De burde have haft styr på projektet, siger han.

Afviser beskyldninger
Hos Vallex i Armenien afviser talsmand David Tadevosyan alle beskyldninger med henvisning til, at både et armensk og et amerikansk ingeniørfirma er involveret i overvågningen af stabiliteten.

- Dæmningen i Teghut er en unik struktur, for så vidt at når den er færdig, bliver den den højeste dæmning af denne type i verden. At vide dette betyder også, at vi er meget omhyggelige med at sikre dens stabilitet, siger han og tilføjer:

- Jeg ved ikke, hvad Verdensbankens rapport er baseret på, men jeg tror ikke, at der er belæg for at lave den konklusion i øjeblikket.

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Claus Jessen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen