Beskyttede sin baby i uvejret: Nu viser hun de skræmmende skader

Fiona Simpson kom voldsomt til skade, da hun endte i en haglstorm og måtte bruge sin krop til at beskytte sit lille barn

Fiona Simpson viser sine voldsomme skader frem efter at have ageret menneskeligt skjold i haglvejret. Privatfoto
Fiona Simpson viser sine voldsomme skader frem efter at have ageret menneskeligt skjold i haglvejret. Privatfoto

En ung mor endte i så voldsom en storm, at hun blev nødt til at bruge sin krop til at beskytte sin baby. Hun har nu postet et billede af sine skader for at advare andre.

Fiona Simpson viser sine voldsomme skader frem efter at have ageret menneskeligt skjold i haglvejret. Privatfoto
Fiona Simpson viser sine voldsomme skader frem efter at have ageret menneskeligt skjold i haglvejret. Privatfoto
 

Kvinden, Fiona Simpson fra Kingaroy, Queensland i Australien, var i sin bil sammen med sit barn og bedstemor. De var ca. 250 kilometer nord fra byen Brisbane, da de kørte ind i en voldsom storm.

Stormen viste sig hurtig at være en haglstorm, og en rigtig slem en af slagsen. Faktisk var haglene lige så store som tennisbolde.

De hårde hagl smadrede igennem vinduet, og Fiona frygtede for sit barns sikkerhed. Derfor besluttede hun sig for at beskytte babyen med sin krop, og det endte med at koste hende nogle voldsomme blå mærker.

Babyen blev også ramt i hovedet af et af de flyvende stykker is, men det er ikke noget alvorligt, og babyen har det godt, skriver flere lokale medier.

Fiona måtte en tur på hospitalet, men er frisk igen. På Facebook har hun delt billeder af de voldsomme skader, som hun har fået på både ryggen, armen og skulderen. Nu beskriver hun hvad der skete derude:

- Jeg har lært min lektie i dag, kør aldrig ind i en haglstorm! Jeg beskyttede min baby med min krop, for at undgå hun fik slemme skader, fortæller Fiona til Sky News.

- Men jeg er så lettet over at der ikke er sket noget med mit barn og min bedstemor, siger Fiona til Sky News.

Raserede gårde og huse
Men Fionas helbred var ikke det eneste som stormen kostede. Stormen ødelagde også gårde og folks hjem.

De lokale myndigheder forudser, at der vil komme flere storme til området omkring det sydøstlige Queensland frem mod weekenden og op til 50 mm regn i området.

Sandra Jaschke har fortalt til det australske medie ABC, at hun blandt andet har fået ødelagt sin garage.

En af dem det har gået rigtigt hårdt ud over er, Teresa Francis. Hun har fået smadret frugtafgrøder for op mod to millioner dollars på sin form. Det skriver engelske Daily Mail.

Her bliver millionbyen Brisbane, også i Queensland, ramt af kæmpehagl i 2014.

Denne artikel er skrevet af en erhvervspraktikant

Ekstra Bladet tager hvert år håbefulde unge journalistik-interesserede skoleelever ind og giver en smagsprøve på, hvad det vil sige at være journalist. Denne artikel er således skrevet af en erhvervspraktikant under kyndig vejledning fra en uddannet journalist.

25 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere