Besvarede ikke mandens opkald: Så bed han næsen af hende

En kinesisk mand skulle være blevet så vred over, at hans kone ikke besvarede hans opkald, at han gik til angreb på hende. Han bed næsen af og slugte den

En kvinde er efterladt med en deform næse, efter hendes mand bed dele af den af. (Foto: Colourbox)
En kvinde er efterladt med en deform næse, efter hendes mand bed dele af den af. (Foto: Colourbox)

Husk altid at besvar din ægtefælles opkald. Det må være lektionen, vi bør tage med os i kølvandet på en ekstraordinær sag fra Kina.

Her er Yang Han blevet overfaldet af sin mand, som hun havde skændtes med gennem flere år. Parret havde hver deres skilsmisse i bagagen, da de mødtes, og kort efter brylluppet fik de et barn. Manden, hvis navn ikke er offentliggjort, havde i forvejen to børn fra sit tidligere ægteskab. Ifølge Yang Han forlangte hendes mand, at de skulle sælge deres eget fælles barn, for at hun skulle tage sig af sin mands børnebørn fra det tidligere ægteskab. Det nægtede hun, og derfor overvejede parret at blive skilt.

Se også: Angreb sin kone med sandwich

Det hjalp ikke yderligere, da Yang Han ikke kunne besvare sin mands natlige opkald, fordi hun var på nattearbejde. For en morgen brød han rasende ind på hendes arbejde og angreb hende. Det skriver Daily Express.

Kolleger prøvede at redde hende fra mandens angreb, men han nåede at bide hendes næse af - og valgte efterfølgende at sluge den, før han flygtede.

Politiet har stadig ikke været i stand til at pågribe manden, der formåede at bide næsetippen og næseskillevæggen af.

Ifølge lægerne er Yang Han næse nu helt deform, og hun må vente tre måneder, før den kan blive rekonstrueret.

2 kommentarer
Vis kommentarer