Betalte 12.000 for Charlie Hebdo: 'Den bliver ikke smidt ud med de gamle aviser'

Ib og Lars-Christian bød højest, da Ekstra Bladet bortauktionerede to eksemplarer af de nye Charlie Hebdo-magasin

'Alt er tilgivet', lyder teksten på forsiden af det nye Charlie Hebdo-magasin, der udkom onsdag i et oplag på tre millioner eksemplarer.
'Alt er tilgivet', lyder teksten på forsiden af det nye Charlie Hebdo-magasin, der udkom onsdag i et oplag på tre millioner eksemplarer.

I løssalg koster det nye Charlie Hebdo-magasin 22 kroner. Men da Ekstra Bladet i aftes bortauktionerede to eksemplarer til støtte for det terrorramte satire-magasin, røg prisen op i et helt andet luftlag.

Ib fra Fredensborg fik med det højeste bud sikret sig et eksemplarer for 12.000 kroner, der ubeskåret går til det franske magasin.

Han har dog ingen planer om at magasinet skal i glas og ramme.

- Lige nu ligger det bare inde på bordet. Jeg har ikke planer om, at det skal op og hænge på væggen, men lad os bare sige det sådan: Det bliver ikke smidt ud med de gamle aviser, griner han.

Han understreger, at han med sit køb ønsker at støtte Charlie Hebdos kamp for ytringsfriheden.

- Jeg kunne nok have skaffet mig magasinet på anden måde, så det er udelukkende for at støtte den indsats, Charlie Hebdo har gjort for ytringsfriheden i verden, siger Ib, der ikke ønsker sit efternavn frem.

Han synes, at Muhammed-tegningen på forsiden af det nye magasin rammer plet.

- Det er en fin tegning. Det er ikke noget, jeg kan blive stødt af, men det kan godt være, at der er andre, der bliver, men så må de lade være med at kigge på den, siger han.

Se også: Charlie Hebdo-tegnere begraves i dag

Den anden vinder er Lars-Christian Brask, der har betalt 10.000 kroner for sit eksemplar af den første udgave af Charlie Hebdo efter sidste uges terrorangreb.

Lars-Christian Brask siger, at han med sin deltagelse i auktionen ønsker at vise sin opbakning til ytringsfriheden.

- Jeg vil vise min sympati og støtte for en organisation, som står for ytringsfrihed. Ytringsfriheden skal vi holde fast i og er noget, som jeg også selv synes, at jeg står for, siger han.

Finansmanden
Finansmanden

Det satiriske ugeblad udkommer normalt i et oplag på 60.000 eksemplarer. I går udkom Charlie Hebdo i et oplag på tre millioner eksemplarer, der blev revet ned fra hylderne i Frankrig.

10 af bladets ansatte blev dræbt, da to terrorister åbnede ild på avisens redaktion onsdag i sidste uge. Det blev starten på tre blodige dage i Paris, hvor i alt 17 mennesker mistede livet. De tre terrorister, der stod bag angrebene, blev dræbt af franske sikkerhedsstyrker.

1 af 2 Finansmanden Lars-Christian Brask deltog i auktionen for at støtte ytringsfriheden. (Foto: Stine Bidstrup)
2 af 2 'Alt er tilgivet', lyder teksten på forsiden af det nye Charlie Hebdo-magasin, der udkom onsdag i et oplag på tre millioner eksemplarer.
0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere