Betjent skudt med pil under voldsom demonstration

I Hongkong er en politibetjent søndag blevet skudt med en pil

En politibetjent er søndag blevet skudt med pil af en demonstrant. Dette er ikke nødvendigvis et billede af skytten. Foto: Athit Perawongmetha/Ritzau Scanpix
En politibetjent er søndag blevet skudt med pil af en demonstrant. Dette er ikke nødvendigvis et billede af skytten. Foto: Athit Perawongmetha/Ritzau Scanpix

Under demonstrationer i Hongkong søndag formiddag lokal tid fik en politibetjent skudt en pil i benet af en demonstrant, som bar bue og pil.

Det melder byens politi, skriver AFP.

Ifølge politiet var manden ved bevidsthed, da han blev bragt på hospitalet.

Artiklen fortsætter efter billedet ...

Demonstranter søger tilflugt, efter en molotovcocktail bliver smidt nær dem foran Hongkongs Polytechnic University. Foto: Thomas Peter/Ritzau Scanpix
Demonstranter søger tilflugt, efter en molotovcocktail bliver smidt nær dem foran Hongkongs Polytechnic University. Foto: Thomas Peter/Ritzau Scanpix

Soldater fra den kinesiske hær er rykket ind i Hongkong efter de mange uroligheder i landet. Foto: Dale de la Rey/Ritzau Scanpix Krig & katastrofer - 16. nov. 2019 - kl. 17:47 Efter ekstreme uroligheder: Kina rykker ind

Vandkanoner og tåregas
I kampen mod de flere hundrede demonstranter - som har besat et campus i Hung Hom-distriktet i Kowloon - satte politiet søndag ind med vandkanoner og tåregas.

Ifølge AFP kæmper demonstranterne for at bevare grebet om Cross-Harbour-tunnellen, som ligger i nærheden.

Siden tirsdag har de blokeret tunnellen og veje i området. Det er et led i en ny strategi, som går ud på at udføre blokader, besættelser og hærværk i byen.

Strategien har ført til, at store dele af byens togdrift i sidste uge blev lukket ned, og skoler og shoppingcentre blev tvunget til at lukke.

Se også: Skoler lukker og urobetjente er på gaden ved Hongkong-demoer

Artiklen fortsætter efter billedet ...

Demonstranter bruger en katapult til at kaste sten mod politiet. Foto: Athit Perawongmetha/Ritzau Scanpix
Demonstranter bruger en katapult til at kaste sten mod politiet. Foto: Athit Perawongmetha/Ritzau Scanpix

Slagmark
Den voldsomme demonstration fandt sted på et universitet.

Flere større universiteter rundt omkring i storbyen er den seneste tid blevet slagmarker for de ofte voldelige demonstrationer mellem aktivister og Hongkongs politi. 

Det fik onsdag Danmarks Tekniske Universitet til at opfordre sine danske studerende i Hongkong til at rejse hjem.

Artiklen fortsætter efter billedet ...

En demonstrant flygter fra strålen fra en vandkanon. Foto: Ye Aung Thu/Ritzau Scanpix
En demonstrant flygter fra strålen fra en vandkanon. Foto: Ye Aung Thu/Ritzau Scanpix

I Hongkong har der siden sommeren været demonstrationer, og bystaten er havnet i en politisk krise.

Her blev demonstranten skudt. Foto: Ritzau Scanpix/Anthony Wallace 112 - 11. nov. 2019 - kl. 04:28 Vilde billeder: Betjent skyder demonstrant

Protesterne begyndte som modstand mod et lovforslag om udlevering af Hongkong-borgere til retsforfølgelse i Kina. Siden har det udviklet sig til en protest mod det kinesiske styre.

Artiklen fortsætter efter billedet ...

Demonstranter bliver sprøjtet med vand fra en vandkanon. Foto: Thomas Peter/Ritzau Scanpix
Demonstranter bliver sprøjtet med vand fra en vandkanon. Foto: Thomas Peter/Ritzau Scanpix

69 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere