Betonbro tættere på dødsdom: Boliggevinst i sigte

Boligejere i nærheden af Bispeengbuen i København kan se frem til stigende kvadratmeterpriser, hvis betonbroen rives ned

’Buen’ pløjer sig i anden sals højde ned mellem Frederiksberg på den ene side og Nørrebro og Nordvest-kvarteret på den anden. Det har den gjort siden 1972, hvor forbindelsen åbnede. I dag benytter omkring 50.000 biler hvert eneste døgn broen. Foto: Mads Joakim Rimer Rasmussen/Ritzau Scanpix
’Buen’ pløjer sig i anden sals højde ned mellem Frederiksberg på den ene side og Nørrebro og Nordvest-kvarteret på den anden. Det har den gjort siden 1972, hvor forbindelsen åbnede. I dag benytter omkring 50.000 biler hvert eneste døgn broen. Foto: Mads Joakim Rimer Rasmussen/Ritzau Scanpix

En nedrivning af den sekssporede trafikbro Bispeengbuen i København og en fritlægning af den underliggende å, Ladegårdsåen, rykkede i den forgangne uge tættere på at blive virkelighed.

Snakken har ellers i mange år kredset om betonklodsen, der siden 1972 har ledt massiv trafik fra Borups Allé til Ågade og Åboulevard.

Men torsdag meldte transportminister Ole Birk Olesen (LA) ud, at der nu er politisk flertal på Christiansborg for at overdrage statsvejen til Frederiksberg og Københavns kommuner, der så i fællesskab skal stå for det videre forløb.

Ud over buen, som broen blot kaldes af lokale, får kommunerne også 125 millioner kroner, som staten allerede har afsat til en levetidsforlængende renovering af broen.

Dertil kan muligvis komme omkring 100 millioner kroner i sparede vedligeholdelsesudgifter over de næste 50 år.

Trafik graves ned
Bliver nedrivningsprojektet til virkelighed, kan områdets beboere se frem at få byttet trafikos og -støj ud med et grønt parklignende område, hvor Ladegårdsåen, som i dag løber i et rør under vejen, atter bliver bragt ud i dagens lys.

I stedet for åen bliver det så trafikken, der i fremtiden må se sig henvist til en plads under jorden i en nybygget tunnel.

Og udsigten til træer og vand er måske ikke så overraskende væsentligt mere værd end larmende biler, spår to lokale ejendomsmæglere, som Ekstra Bladet har talt med.

- Jeg tror umiddelbart, at priserne kommer til at stige omkring 15 procent i området afhængigt af, hvordan arealerne bliver udformet, siger Sebastian August Bækgaard, der er daglig leder af Danbolig på Godthåbsvej på Frederiksberg.

- Og hvis det ikke blot bliver et glimt af en å, men nærmere kig til vand, så kan det endda godt blive mere, tilføjer han.

Det vil give et gevaldigt løft til boligpriserne i området, hvis Bispeengbroen rives ned, og der i stedet etableres grønne områder. Foto: Philip Davali
Det vil give et gevaldigt løft til boligpriserne i området, hvis Bispeengbroen rives ned, og der i stedet etableres grønne områder. Foto: Philip Davali
 

Stadig usikkerhed
På den anden side af betonbroen i Københavns Nordvest-kvarter er forventningen den samme.

- Nu kører bilerne jo nærmest lige forbi ejendommene, så der vil helt klart komme en prisstigning på lejlighederne, hvis broen bliver omdannet til grønne arealer, siger Thomas Overgaard, der er indehaver af Nybolig på Frederikssundsvej i København NV.

Den gennemsnitlige udbudspris for de ti lejligheder, der lige nu er til salg tættest på 'buen', er lidt mere end 42.000 kroner pr. kvadratmeter.

Den eneste gevinst for hovedstaden er ikke kun mindre trafiklarm og flere grønne arealer, hvis Bispeengbuen rives ned.

Den nye å-park vil også kunne fungere som sikring mod skybrud i fremtiden.

Lige nu er planen, at der skal lægges et rør i næsten metrostørrelse, som ved skybrud kan fragte vand fra bispeengen til Sankt Jørgens Sø, der så samtidig skal graves tre meter dybere for at kunne fungere som vandreservoir.

Det vil koste på den dyre side af 400 mio. kr.

Holde vandet tilbage
I stedet kan en del af de penge muligvis bruges til nedrivning af buen og anlæggelsen af å-parken.

- Idéen er, at det er muligt at indrettet å-systemet sådan, at vandet kan holdes tilbage, indtil resten af byen er tømt for skybrudsvand. Herefter kan vandet i å-parken føres videre til søerne eller ud gennem kloaksystemet, siger Anders Jørn Jensen, der er projektleder for Åbn Åen under Miljøpunkt Nørrebro.

Sådan et system findes eksempelvis allerede i Singapore, fortæller Anders Jørn Jensen.

Systemet gør, at den asiatiske millionby bedre kan håndtere monsunregn og skybrud.

Ifølge en rapport, som ingeniørfirmaet Rambøll har lavet for Åbn Åen, vil den samlede pris for nedrivning af Bispeengbuen, etablering af ny tunnel samt opførelse af en å-park alt i alt koste 1,5 milliarder kroner.

Regningen for oprydningen efter det voldsomme skybrud, der i 2011 ramte hovedstaden, var på op mod syv milliarder kroner.

Om projektet i sidste ende bliver til virkelighed, er fortsat usikkert, da Københavns og Frederiksberg kommuner først skal finde fælles fodslag samt skaffe finansiering til projektet.

Grafikken her giver et bud på, hvordan området kan se ud, hvis Ladegårdsåen atter får lov at se dagens lys. Foto: Miljøpunkt Nørrebro og Rolf Svendsen
Grafikken her giver et bud på, hvordan området kan se ud, hvis Ladegårdsåen atter får lov at se dagens lys. Foto: Miljøpunkt Nørrebro og Rolf Svendsen
 

Nu får 'buen' ny asfalt

Selvom Bispeengbuen muligvis kun har få leveår tilbage, er den netop nu ved at få lagt ny asfalt.

Samtidig skal der udføres en mindre renovering af broens underside.

Arbejdet gik i gang i lørdags og ventes ifølge Vejdirektoratet at vare i en måneds tid. I perioden vil der kun være ét spor farbart i hver retning, mens hastigheden begrænses til 50 km/t i stedet for de normale 70 km/t.

Lokale: Riv den ned

Foto: Philip Davali
Foto: Philip Davali

- Ja tak, lyder det kort og kontant fra Peder Pedersen og Lone Thelin, da Ekstra Bladet spørger dem, om de gerne vil have revet Bispeengbuen ned.

De bor ikke længere i området, men Peder Pedersen kan huske byggeriet af ’buen’ fra sin barndom og levede i flere år med den lige uden for lejligheden, hvor hans mor fortsat bor.

- Vi unger bar jo spande med fisk fra åen ned til søerne for at redde deres liv, da de gik i gang med arbejdet, fortæller Peder Pedersen, der for sin mors skyld håber, at projektet snart bliver til virkelighed.

Foto: Philip Davali
Foto: Philip Davali

William Torp bor på første sal i en lejlighed, hvis vinduer ligger 20-25 meter fra Bispeengbuens kant.

- Vi går begge ud fra, at det bliver til noget, siger han og tilføjer, at støjen som sådan ikke generer ham og hans søster på grund af godt isolerede vinduer og lydmuren på broen.

- Samtidig skal man selvfølgelig huske, at man så mister miljøet her under broen, hvor der er loppemarked hver søndag og mange parkeringspladser.

- Men jeg håber især for min søsters skyld – det er hende, der ejer lejligheden – at den bliver revet ned på grund af de prisstigninger, det vil give.

Foto: Philip Davali
Foto: Philip Davali

Martin Knudsen bor lige rundt om hjørnet fra Bispeengbuen og hepper på, at den bliver revet ned.

- Det larmer egentligt ikke så meget, men den er ikke særlig pæn, og det kunne være fedt med et grønt område her i kvarteret, siger han.

- Nedrivning og tunnelbyggeriet vil komme til at larme en del?

- Ja, men det må man jo så tage med. Det er kun midlertidigt.

83 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere