Betydelig nedbør afløser usædvanligt vejr

Flere frontsystemer gør, at både sol og tocifrede temperaturer må vige for ustadigt og køligere vejr

Solen skinnede over store dele af landet i weekenden. Nu får vi dog et noget anderledes vejr. Hør også her DMI's tanker for de kommende uger. Dette er månedsprognosen, første gang bragt tirsdag.

Det forårsagtige vejr med tocifrede plusgrader og solskin holder en pause i ugen, der kommer.

Sådan lyder beskeden fra Frank Nielsen, vagthavende meteorolog ved DMI.

- Det har jo været en usædvanlig flot weekend, men forårsfornemmelserne må pakkes væk en kort stund. Det bliver ustadigt de kommende dage, forklarer han.

Selv om mandagen nogenlunde holder stilen fra weekenden, så slår det ret hurtigt om. Særligt de vestlige dele af landet vil fra tirsdag opleve et tungere skydække og lavere temperaturer.

- Der kommer en koldfront ind over Jylland mandag aften, og det kan give regn. I det hele taget skal vi forvente skiftende vejrtyper, siger Frank Nielsen.

Foto: Simon Skipper/Ritzau Scanpix
Foto: Simon Skipper/Ritzau Scanpix
 

Endnu et frontsystem kommer nemlig ind over hele landet onsdag, og det kan give betydelig nedbør i det meste af landet, men særligt i de østlige dele af landet helt til torsdag.

Ifølge Frank Nielsen er det på nuværende tidspunkt svært at se, hvilken vej vinden blæser, når vi nærmer os weekenden.

Der kommer nemlig to konkurrerende højtryk ind med varm luft fra Nordvesteuropa og kold luft fra Skandinavien.

- Begge giver for sig selv relativt stabilt vejr, men vi ligger lige imellem dem. Det gør det uforudsigeligt, lyder det fra meteorologen.

- Det er et slagsmål, der foregår. Det er ikke med byger, men man kan nok godt forvente overskyet vejr og lavere temperaturer under fem grader.

Derfor er det altså ikke uaktuelt at hive den varmere jakke frem hen mod torsdag og fredag - termometeret kommer nemlig ikke meget over fem grader.

Foto Skarpe billeder fra uge 7: Årets vildeste træ

Foto Stive bukser, frossent vandfald og syret fisk - ugens fotos

Se også: Forårsfornemmelser i Nyhavn

Se også: Børn og turister ødelægger dansk kulturarv: - Tag trappen

10 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere