Præsident Joe Biden forlader onsdag Washington for at tage på sin første udlandsrejse som amerikansk leder.
Rejsen gælder først et intenst G7-topmøde i Storbritannien. Dernæst møder med Nato-partnere og med europæiske ledere, hvorefter den afsluttede del bliver et med spænding imødeset topmøde med Ruslands præsident, Vladimir Putin.
Den 78-årige præsident og den amerikanske førstedame Jill Biden møder først amerikanske soldater på en militærbase i Suffolk på den engelske østkyst.
Torsdag skal Biden mødes med den britiske premierminister, Boris Johnson, i det sydvestlige England. G7-topmødet holdes fra fredag til søndag i kystbyen St. Ives i Cornwall.
Selve forhandlingerne i G7 er allerede godt i gang, og de syv store industrilande i gruppen blev i sidste weekend enige om en global mindstesats for selskabsskat på 15 procent.
Under sit ophold i Storbritannien møder Biden også dronning Elizabeth på Windsor Castle.
Fra Storbritannien flyver den amerikanske præsident og hans hustru til Bruxelles, hvor den amerikanske præsident mandag deltager i et af de vigtigste Nato-topmøder i flere år.
Den militære alliance skal vedtage dens strategi frem mod 2030, hvor også klimaændringer spiller en central rolle. Biden skal også en tur omkring en del af EU-topmødet.
I forbindelse med Nato-topmødet skal Biden mødes med Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan. Den amerikanske leder har flere gange provokeret Tyrkiet ved at kritisere menneskerettighedssituationen i landet og ved at anerkende, at Tyrkiet begik et armensk folkedrab i 1915.
Der er knyttet særlig spænding til topmødet mellem Biden og Putin i Genève onsdag i næste uge. Relationerne mellem de to stormagter er belastet af en lang række kriser - blandt andet påstandene om russisk indblanding i det amerikanske valg i 2016, fængslingen af oppositionspolitikeren Aleksej Navalnyj og usikkerhed om atomaftaler.
Bidens diplomatiske maraton skal vise, at USA er tilbage som ledende stormagt på den internationale scene, og Biden-administrationen har gjort det klart, at verden er inde i en fase, hvor de demokratiske lande og institutioner må ruste sig til at imødegå tiltagende trusler fra de ikkedemokratiske regimer i navnligt Rusland og Kina.
Ifølge den amerikanske udenrigsminister, Antony Blinken, er alternativet, at Kina overtager - eller måske endda kaos.
