Bidens sikkerhedsfolk i kæmpe bommert

To Secret Service-agenter sendes hjem fra Sydkorea dagen før den amerikanske præsident, Joe Bidens, besøg i landet. Det sker efter anklager om overfald

Den amerikanske præsident, Joe Biden, ankommer til sit fly Air Force One forud for rejsen til Sydkorea. Foto: Saul Loeb/Ritzau Scanpix
Den amerikanske præsident, Joe Biden, ankommer til sit fly Air Force One forud for rejsen til Sydkorea. Foto: Saul Loeb/Ritzau Scanpix
Følg Samfund

To Secret Service-agenter er faldet i unåde, efter de var involveret i et slagsmål.

Hændelsen fandt sted i den Sydkoreanske hovedstad, Seoul, i forbindelse med planlæggelsen af den amerikanske præsident, Joe Bidens, statsbesøg i landet.

Det skriver Reuters.

De to agenter skulle angiveligt være kommet i et slagsmål over en taxa, imens de var fulde, hvorefter den ene blev anholdt i de tidlige morgentimer torsdag.

Episoden foregik foran Grand Hyatt Hotel, hvor Joe Biden skal bo under sit besøg i Sydkorea. Han skal efter planen ankomme fredag aften.

Sendt hjem
Talsmanden for Secret Service, Anthony Gugliemi, bekræfter episoden.

- Secret Service er opmærksom på en hændelse uden for arbejdstiden, som involverer to ansatte, der kan udgøre potentielle overtrædelser af vores politik, sagde han.

- Personerne vil øjeblikkeligt blive returneret til deres post og sat på administrativ orlov.

Talsmanden understreger, at det ikke får indflydelse på Joe Bidens rejse til landet.

Ikke første gang
Det er ikke første gang, at Secret Service-agenter roder sig ud i skandaler i forbindelse med drukture.

I 2012 var der 11 agenter på druk på en stripklub i byen Cartagena i Colombia. Desuden havde agenterne inviteret prostituerede op på deres hotelværelser.

Ligesom i dag sker skandalen i kølvandet på et statsbesøg, som agenterne skal planlægge forud for præsidentens ankomst.

På sin rejse til Asien skal Joe Biden besøge Japan og Sydkorea fra 20. til 24 maj.

Kom med under jorden: Her er præsidentens hemmelige skjulested

Mere fra Ekstra Bladet+

'Tøsedrengen'

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind